Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
ISAF hold 7 gør klar til Afghanistan 
Frank Lissner er tidligere chef for Jægerkorpset, har forrettet tjeneste ved et NATO-hovedkvarter i Tyskland og senest som batal
Frank Lissner er tidligere chef for Jægerkorpset, har forrettet tjeneste ved et NATO-hovedkvarter i Tyskland og senest som bataljonschef ved Gardehusarregimentet. Har tidligere været udsendt til Georgien i 1997 og til Afghanistan i 2002.
Den sidste afsluttende øvelsesfase før ISAF 7 roterer ud til Afghanistan, er i fuld gang i terrænet i og omkring Oksbøl.
10-01-2009 - kl. 20:50
Tekst og foto: PIC HOK

Fra slutningen af januar og et godt stykke ind i februar flyver soldaterne ud til deres tjenestested i de følgende seks måneder.

- Denne øvelse er vores sidste chance for at pudse færdighederne af, og alle arbejder intensivt, fokuseret og med højt humør, fortæller bataljonschefen Frank Lissner.

Fra høj til lav udfordres soldaterne i realistiske scenarier, som minder om den afghanske virkelighed, den Danske Kampgruppe meget snart befinder sig i. En virkelighed, som er langt mere ubarmhjertig, hvis soldaterne begår en fejl, end hvad tilfældet er under denne afsluttende øvelse på den jyske hede.

- Dette er vores sidste gratis chance for at eksperimentere. Denne øvelse er således vigtig for alle, idet vi her har mulighed for at afprøve forskellige løsningsforslag til realistiske scenarier, uden at risikere liv og lemmer. Og lad mig slå det helt fast – jeg er endog meget fortrøstningsfuld over det, jeg har set indtil nu.

- Den korpsånd, professionalisme og gejst, jeg møder overalt i kampgruppen, gør, at jeg sover rigtigt godt om natten. Jeg er en meget stolt chef lige nu, konkluderer bataljonschefen.