Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
19. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Mindesten nu med navneplade 
ISAF Hold 6 satte en mindesten i Camp Bastion for faldne danske soldater. Nu har stenen fået en mindeplade med de faldnes navne
11-06-2009 - kl. 12:10
Af major Kenneth, chef for Stabs- og logistikkompagniet

En mindesten for faldne danske soldater i Afghanistan har i nogen tid manglet en meget væsentlig detalje. Det blev der rådet bod på forrige søndag, da chefen for Stabs- og logistikkompagniet (undertegnede) kunne holde en højtidelighed og samtidig afsløre en mindeplade, hvorpå navnene på de faldne danske soldater er indgraveret.

Stenen blev egentlig sat under Hold 6´s ophold i Helmand, men mindepladen nåede ikke at blive færdig, før Hold 7 overtog. Nu er pladen på plads og er dagligt med til at minde om kammerater, som ikke er her mere.

Chef for Stabs- og logistikkompagniet, major Kenneth holdt en tale efter kransnedlæggelsen ved mindestenen i Camp Bastion i sønd
Chef for Stabs- og logistikkompagniet, major Kenneth holdt en tale efter kransnedlæggelsen ved mindestenen i Camp Bastion i søndags.

- Vi vil bruge mindestenen som en integreret del af vores hverdag. Vi gør det allerede, når mindestenen markerer venstre fløj til vores mandagsparade. Jeg tror også, at vi hver især – når vi går forbi mindestenen og kigger på den – kommer til at tænke på, hvorfor vi er her i Afghanistan.

Hvad er vores motivation for at knokle mange timer hver dag, når temperaturen runder 40 grader? Hvad er motivationen for at køre ud gennem porten med de farer og risici, der lurer ude på den anden side? Der er mange forskellige motivationer, men en artikelserie for nylig i Berlingske Tidende viste, at de dræbte soldater alle vidste, hvorfor de var i Afghanistan.

Lad os også bruge mindestenen til at holde fast i lige netop den årsag, der motiverer hver enkelt af os til forsat at yde en god, professionel og sikker indsats hernede.

Mindestenen i Camp Bastion blev indviet af Hold 6. Pladen med navnene på de faldne soldater er kommet på i løbet af Hold 7.
Mindestenen i Camp Bastion blev indviet af Hold 6. Pladen med navnene på de faldne soldater er kommet på i løbet af Hold 7.

Feltpræsent Peter bad soldatens bøn og fadervor, hvorefter mindehøjtideligheden blev afsluttet med den smukke salme ”Kongernes konge”.

Efter kransenedlæggelsen var der gudstjeneste og socialt samvær på soldaterhjemmet.

Mindestenen er konstrueret således, at den kan hjemtages til Danmark, når de danske soldater engang i fremtiden har gjort opgaven i Afghanistan færdig.

Kransen, der blev lagt ved mindestenen i søndags.
Kransen, der blev lagt ved mindestenen i søndags.