Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
16. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Nat i hovedvagten 
Samme udsigt til kulsort mørke i timevis på nattevagt.
Samme udsigt til kulsort mørke i timevis på nattevagt.
Når man sidder på nattevagt under den afghanske stjernehimmel, kan tankerne gå på langfart.
16-10-2008 - kl. 06:27
Jimmy, DANCON/ISAF - hold 6, Bravo-kompagniet

- Det er efterhånden ret koldt om natten, hva...?

- Ja, Termo Originalen var bestemt ikke nogen dårlig ide.

I skæret fra lygten kan jeg se Larsen nikke tilbage, hvorefter han vender blikket mod den overfyldte stjernehimmel. Kun den konstante summen fra en generator og de bidske lyde fra to arrige hunde, som er godt i gang med at sætte tænderne i hinanden, forstyrrer stilheden over lejren. Klokken er to.

I terrænet foran sker der ikke meget. En bil fra militsen triller langsomt ud igennem Hesco-chikanerne, som beskytter lejren. Langt ude fejer en lyskegle henover ørkensandet, og endnu længere væk strejfer et enkelt lysspor nattehimlen. Det lader til at blive endnu en rolig vagt. Jeg bider sammen om en sandwich, mens jeg graver lidt i ”godteposen”, for jeg mener helt bestemt, jeg så en kage dernede et sted. Jeg får fingrene omkring en chokolademuffin og læner mig veltilfreds tilbage i stolen. Den skal gemmes til senere.

- Følger du med i fodbold?, spørger Larsen.

- Det kan jeg ikke sige, at jeg gør, nej.

Efter den første halvanden times vagt er sport stort set det eneste samtaleemne, vi har tilbage, og jeg aner intet om sport. Jeg fornemmer et ivrigt superliga-smil forsvinde fra Larsens mundvige, hvorefter vi igen synker ind i vores egne tanker.

Jeg pakker chokoladekagen ud af det tynde plastic (Hvem er det, jeg prøver at narre? Selvfølgelig skal den spises nu), mens jeg pusler med et par tilbagevendende spørgsmål:
Ringer jeg ofte nok hjem til kæresten?
Hvad var det nu jeg skulle huske?
Hvorfor er min venstre støvle pludselig blevet for lille?

Og det spørgsmål som i de seneste dage har plaget mig mest:
Hvad er opskriften på den vanedannende røde saftevand, de har i Cookhouse?

Et kroget nervøst smil sætter sig på mine læber, mens jeg overvejer, om nogen ville opdage, hvis jeg nuppede én af beholderne, indeholdende denne delikate røde drik, med ned i teltet. Siden jeg kvaste den sidste smøg og knipsede den ud over kanten på PMV‘en, har jeg ledt efter et alternativt rusmiddel, og jeg havde knapt fundet mig til rette her i Price, før jeg vidste, hvor mit næste fix skulle komme fra.

Aldrig har min krop følt sig mere veltilpas, end når disse røde dråber, som thailandske tvillinger, masserer min tunge, svælg og hals. Når dråbernes lindrende virkning forplanter sig i resten af kroppen, som sekunderne efter et godt blo.... Jeg bliver revet ud af mine tanker, da Larsen tydeligvis gerne vil i kontakt med mig.

Jeg rømmer mig, retter mig op og fornemmer et kort sekund, at han har kunnet læse mine tanker. Han griber eftertænksomt om sin hage, og lader til at overveje sine ord nøje. Motorola-radioen skratter kortvarigt og den summende generator standser pludselig sit gøremål og efterlader en hul stilhed. Så rejser han sig op, kigger lidt opgivende på sit ur og tager en dyb langsom indånding, inden han siger:

- Er det bare mig, eller får man usandsynlig ondt i røven af at sidde på de her klapstole?