Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Nyt hold klar til Helmand 
OKSBØL: Det niende danske hold til ISAF-styrken i det sydlige Afghanistan er klar. Enheden blev formeret ved en parade efter en uges spændende, kold og til tider hektisk øvelse.
18-01-2010 - kl. 07:50

- Selvom det er mig, der står her, er det jer, der er stjernerne i dag, lød det fra Ib Poulsen, forsvarspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti og medlem af Folketingets Forsvarsudvalg, da han talte til soldaterne. Hans deltagelse i paraden var et synligt tegn på det stigende politiske fokus, der er på Afghanistan-missionen og den brede støtte til soldaterne. 

nyt hold klar
Chefen for Danske Division, generalmajor Agner Rokos, inspicerer paraden sammen med folketingsmedlem Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Ib Poulsen roste forsvaret for den måde, enhederne tacklede en både militær og humanitær opgave på i Afghanistan, og han lovede soldaterne fuld opbakning.

- I skal have det bedst mulige udstyr og de bedst mulige forhold, mens I er derude, og når I vender hjem igen, sagde Ib Poulsen

Paraden blev dog også afholdt i alvorens skygge, da chefen for hæren, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, ikke kunne deltage, fordi han var i Roskilde Lufthavn til hjemtagelsesceremoni for konstabel Simon Sejer Hofmann, der faldt i Afghanistan den 8. januar.

Det var derfor chefen for Danske Division, generalmajor Agner Rokos, der sagde farvel til de antrådte soldater i hans sted.

- Missionen i Afghanistan er utrolig kompleks, selvom den egentlig kan beskrives ganske enkelt. Det drejer sig kort og godt om at få Taleban ud, den afghanske regering ind og os hjem, sagde generalmajoren.

- I har afsluttet forberedelserne med et godt resultat. I min optik er I klar til at tage til Afghanistan. Jeg ønsker jer en god mission, at I vil opnå at gøre en forskel i Helmand, at I baner vejen for holdet, der kommer efter jer, at I returnerer sikkert til Danmark efter det halve år i Afghanistan, og at jeres opgave er løst, sagde generalmajor Agner Rokos.

Helmand Hold 9 består af omkring 650 soldater og er det første hold, der har hærens nye infanterikampkøretøj CV9035 med til Afghanistan.

 

Læs Ib Poulsens tale her