Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Taleban presset mod nord af danskerne 
Charlie-kompagniet har gennemført en operation nord for den fremskudte lejr Armadillo med støtte fra andre danske enheder og den afghanske hær. Operationens omfang kom tilsyneladende bag på Taleban
22-04-2009 - kl. 08:22
Thorbjørn Forsberg, presseofficer

Den danske styrke var et godt stykke inde i det, der godt kan kaldes for Talebans hjerteland, da Charlie-kompagniet midt på ugen – 15. og 16. april – gennemførte en større operation i området nord for Armadillo.

Kompagniet var støttet af soldater fra Bravo-kompagniet, kampvognsdetachementet og diverse støtteenheder, som også til daglig er underlagt kompagniet. Det er ingeniører, militærpoliti, ildstøtte, tolke, sanitetsfolk med flere. Derudover deltog en enhed fra den afghanske hær.

Danske soldater på vej igennem en hvedemark kort efter afgang fra Armadillo.
Danske soldater på vej igennem en hvedemark kort efter afgang fra Armadillo.
Fotos: Thorbjørn Forsberg.

Langt mod nord
Operationen begyndte tidligt onsdag morgen, da de første enheder rykkede ud fra Armadillo-lejren, den nordligste af de danske lejre i Afghanistans Helmand-provins. Der var i forvejen defineret en række mål, som skulle indtages, og det skete både hurtigt og – indtil sidst på eftermiddagen – uden modstand. Det til trods for, at soldaterne var inde i et område, hvor Taleban har stået stærkt, siden en endnu nordligere patruljebase, Attal, lukkede i efteråret 2008. Det er således også første gang i løbet af hold syv, at danske styrker er så langt nordpå i den grønne zone.

Under fremrykningen gennemsøgte ANA (de afghanske styrker) husene i målområderne i jagten efter våben og andre mistænkelige ting. ANA fandt enkelte våbengenstande og rå-opium, som blev destrueret på stedet.

Mange afghanere i den grønne zone er i gang med opiumshøsten for tiden. Derfor var ikke alle lige glade for at have soldater i n
Mange afghanere i den grønne zone er i gang med opiumshøsten for tiden. Derfor var ikke alle lige glade for at have soldater i nærheden af markerne.

Der bliver hele tiden holdt et skarpt øje med omgivelserne for at finde ud af, om fjenden er i nærheden. Også selvom man så skal
Der bliver hele tiden holdt et skarpt øje med omgivelserne for at finde ud af, om fjenden er i nærheden. Også selvom man så skal sidde midt i en mark med opiumsvalmuer.

Der var dog hele dagen gode indikationer på, at Taleban vidste, at soldaterne rykkede ind, men uden at oprørsstyrkerne ikke var i stand til at mobilisere egentlig modstand. Men den kom ved 17.30-tiden, da en deling danske soldater netop var blevet afløst af en anden deling.

Taleban åbnede kampen med håndvåben, lette maskingeværer og raketter (RPG), men heldigvis var de ikke i stand til at ramme, så de danske soldater fik hurtigt situationen under kontrol og besvarede ilden med håndvåben, mortérer, kampvognsstøtte og flybomber. En enkelt dansk soldat blev lettere såret af et fragment i hånden, men han slipper uden mén.

Soldater under beskydning. De kunne dog ikke besvare den, da der befandt sig danske styrker mellem dem og fjenden.
Soldater under beskydning. De kunne dog ikke besvare den, da der befandt sig danske styrker mellem dem og fjenden.

Efter træfningen med fjenden trak en del af den danske styrke sig ud, mens resten forblev i området natten over.

Operationen fortsatte
Dagen efter fortsatte operationen med en del af Charlie-kompagniet, og samtidig blev Bravo-delingen også aktiveret lidt længere mod nord mod andre mål. Begge var i kamp på dagen, og hos sidstnævnte blev en lokal tolk uheldigvis såret af et fragment i benet. Han er udskrevet fra felthospitalet i Bastion og ved godt mod.

Ellers slap alle ud af operationen i god behold til trods for et svært operationsmiljø og vanskelige betingelser i form af høj beplantning, vand og mudder. Endvidere viste Taleban-krigerne igen, at de ikke viger tilbage for at gemme sig blandt civile lige inden et angreb.

Målet for operationen var at forstyrre Taleban i området og sørge for, at oprørerne ikke har et fristed til at planlægge angreb på internationale eller afghanske styrker. Det mål blev nået ifølge chefen for Charlie-kompagniet, major Poul Thomsen:

- Vi fik presset Taleban i hans hjerteland, og jeg er godt tilfreds med operationen og med den gode indsats, som alle soldaterne ydede, siger han. Under operationen blev fundet fire improviserede sprængladninger.

Soldat fra Charlie-kompagniet går igennem en hvedemark i den grønne zone.
Soldat fra Charlie-kompagniet går igennem en hvedemark i den grønne zone.