Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
15. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Tilskadekomne ved minepåkørsel 
Helmand: Gardehusar har brækket benet og tre andre kom lettere til skade. Soldaterne har selv underrettet de pårørende.
11-07-2008 - kl. 20:00

Fredag morgen omkring klokken 9 lokal tid kørte et pansret Piranha køretøj fra Fenris-kompagniet (Gardehusarregimentet) på en mine eller en improviseret sprængladning.

Kompagniet var på patrulje i området nord for Forward Operating Base (FOB) Armadillo på kanten af den grønne zone, da Piranhaen ramte minen.

En soldat blev såret og fik et brud på underbenet. Han blev straks bragt til felthospitalet i Camp Bastion, hvor han blev opereret for skaden på benet.

Tre andre soldater har fået mindre skader. De blev tilset af en dansk læge i FOB Armadillo, og er nu overført til felthospitalet i Camp Bastion for yderligere undersøgelser.
Den seneste melding er, at de alle har det godt.

Alle fire soldater har været i telefonisk kontakt med deres pårørende i Danmark.

Den danske bataljon undersøger hændelsen nærmere, og den beskadigede Piranha er bragt tilbage til Camp Bastion.