Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
16. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Tre danske soldater såret i Helmand 
(Opdateret 17:58) - Lørdag formiddag lokal tid kom tre danske soldater til skade, efter at deres pansrede mandskabsvogn blev ramt af en eksplosion. De pårørende er underrettet.
20-06-2009 - kl. 13:40
Af Thorbjørn Forsberg, Presseofficer, Danish Battle Group/Hold 7

Omkring klokken 10 lokal tid kom tre danske soldater til skade i Upper Gereskh dalen nord for Gereskh, da deres pansrede Piranha sanitetskøretøj blev ramt af en eksplosion . Der var formentlig tale om en improviseret sprængladning, også kaldet en IED.

Køretøjet var en del af en kolonne, der var på vej til en lejr i det danske område.

Efter ulykken blev der ydet førstehjælp på stedet, og de tre blev evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de nu befinder sig. To af dem er erklæret stabile og uden for livsfare, mens der endnu ikke foreligger en lægefaglig vurdering af den tredjes tilstand.

De pårørende er underrettet, og to af de sårede har på nuværende tidspunkt haft telefonisk kontakt med deres pårørende..

Udrykningsstyrken (QRF, Quick Response Force) kørte kort tid efter meldingen fra Camp Price ledsaget af et britisk sprængningsrydderhold og folk fra den danske bjærgningssektion for at sikre området og bugsere det beskadigede køretøj tilbage til Price.


Opdatering om den tredje sårede soldat

20-06-2009 kl. 17:58
Det er oplyst fra felthospitalet i Camp Bastion, at den tredje sårede soldat nu også kan erklæres stabil og uden for livsfare.
Det er planen, at de tre sårede flyves hjem til Danmark, og at de vil ankomme til Rigshospitalet i løbet af søndagen.