Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
16. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Valdemarsdag i vandrestøvler 
Helmand: Danske soldater gennemførte DANCON march og fik nyt flag i hovedkvarteret.
23-06-2008 - kl. 06:30
Søndag i Forward Operating Base (FOB) Price er normalt den dag, hvor de danske soldater kan sove helt til klokken 8 om morgenen. Søndag den 15. juni var dog anderledes på mange måder, da den danske stab havde inviteret danske og allierede soldater til at gå den klassiske DANCON march fra klokken 5 om morgenen. Søndag eller ej.

Solopgang over marchgængerne.
Solopgang over marchgængerne.

Rundtosset
Klokken 4.50 kunne næstkommanderende for de danske styrker, Peter Boysen, byde flokken af marchdeltagere velkommen med ordene: Good morning, you crazy bastards!?, hvilket satte tonen for denne sociale søndag.

Da FOB Price ikke ligger langt fra byen Gereshk og den grønne zone, var det ikke forsvarligt at lade marchen foregå udenfor murene. I stedet havde de 51 deltagere valgt at gå de 23 km med 10 kg oppakning og hjelm og gevær indenfor lejrens trygge vægge, hvilket med rette gjorde deltagere en kende rundtosset. Som en af deltagerne sagde, så var det efter syvende runde ved at blive en anelse trivielt.

Men både varmen, strabadserne og det trivielle landskab kunne ikke lægge en dæmper på humøret, og alle marchgængerne gennemførte den klassiske march. Hurtigste mand var 2 timer og 25 minutter om turen.

Et par britiske piger kæmper sig gennem varmedisen tidligt søndag morgen.
Et par britiske piger kæmper sig gennem varmedisen tidligt søndag morgen.

Valdemarsdag og flaghejsning
Senere samme søndag var der flaghejsning og markering af Valdemarsdag i det danske hovedkvarter. Det havde længe været stabschefens ønske, at vi fik vores egen flagstang i det interimistiske hovedkvarter. Så en flagstang havde man endelig fået fremtryllet, og denne dag, på Valdemarsdag, satte de danske soldater Dannebrog over hovedkvarteret.

Stabschefen redegjorde for vores flags oprindelse og kom med flere forskellige bud på, hvordan vores flag kunne have fløjet ned fra himlen, da den danske konge Valdemar Sejr kæmpede sammen med venderne mod esterne i slaget ved Lyndanisse i 1219 i Estland.
Velfærdsofficeren bød på kolde sodavand, og vi blev alle enige om, at vi har det smukkeste flag i verden.

Varme kroppe dulmes med kølige sodavand i det danske hovedkvarter.
Varme kroppe dulmes med kølige sodavand i det danske hovedkvarter.