Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Åbning af historisk samling 6. maj 2005. 
Kronprins Frederik til hest
Fredag 6. maj kommer kronprins Frederik til Slagelse ..
01-05-2005 - kl. 15:47

Kronprinsen til Slagelse

Kilde:
Morten Jacobsen, Sjællandske Medier.

Fredag 6. maj kommer kronprins Frederik til Antvorskov Kaserne ved Slagelse for at åbne Gardehusarregimentets militærhistoriske samling.

Det bliver næsten som at komme hjem for kronprins Frederik, når han fredag 6. maj besøger Antvorskov Kaserne ved Slagelse. Han skal nemlig tilbage til Gardehusarregimentet, hvor han i sine unge dage tjente som løjtnant, og som kronprinsen i dag er tilknyttet som oberstløjtnant.

Gensynsglæden med soldaterkammeraterne bliver nok stor - også fordi han skal klare en officiel pligt, han har klaret én gang før. Han skal nemlig åbne Gardehusarregimentets historiske samling.
- Det gjorde kronprinsen allerede i 1990 i Næstved, men da regimentet senere flyttede til Slagelse, får han muligheden igen, fortæller presseofficer ved Gardehusarregimentet, major Kaj Allan Vennike.

Kronprinsen, der på dagen ikke ledsages af kronprinsesse Mary, er fire timer i Slagelse. De endelige detaljer for programmet er ikke fastlagt endnu, men kronprinsen ankommer klokken 11 og forlader efter planen Antvorskov Kaserne igen klokken 15. Kronprinsen modtages med militær parade, og så skal han åbne den historiske samling. Derefter er der frokost.

Tre historier
At det har taget nogle år at få den historiske samling op at stå i Slagelse, er der en naturlig forklaring på. Samlingen er nemlig privat, og derfor skulle der først skaffes penge. 500.000 kroner fra to militære fonde har gjort det muligt samtidig med, at regimentet stiller lokaler til rådighed.

Udover en historisk samling af Gardehusarregimentet kommer der også afdelinger om tiden i Sjællandske Livregiment og Danske Livregiment, som i dag begge er en del af Gardehusarregimentet.

Det er tanken, at den historiske samling én dag om ugen bliver åben for offentligheden.
- Vi skal koordinere med byen, hvilken dag er den bedste at holde åbent på, siger Kaj Allan Vennike.