Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Afghanistan hold 2 - Pårørende brev nr. 4 
De første dage går hurtigt med alting og ingenting.
09-10-2006 - kl. 09:05

Camp Bastion, Afghanistan. 05. oktober 2006

Af: Oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen.

At rejse er at leve
Aldrig så snart er man tung i sind draget hjemmefra, før man møder sine soldaterkammerater under fjerne himmelstrøg. Vi var allerede rigtigt mange ”veteraner”, der kunne tage imod 1. rotationshold, der tolv timer efter afgang fra Danmark blev verfet ud af et dansk C-130 Hercules transportfly lige midt i Helmands ørken.

Første rotationshold lander i Helmands ørken i en sky af støv. ”Flatrack” i forgrunden bliver brugt til transport af køjesække og rygsække til Danelagen Lines, den danske del af Camp Bastion.
Første rotationshold lander i Helmands ørken i en sky af støv. ”Flatrack” i forgrunden bliver brugt til transport af køjesække og rygsække til Danelagen Lines, den danske del af Camp Bastion.

Der blev straks udvekslet - i bogstavelig forstand - svedne grin, inden turen gik til Danelagen Lines, den danske del af Camp Bastion.

Danelagen Lines
Det første man får ved ankomst til lejrene i Bastion, Kandahar eller Lashkar Gah, er en sikkerhedsinstruks. Hvad skal man gøre, hvis der kommer angreb på lejren? Hvad er retningslinierne for bæring af beskyttelsesudstyr og våben? Og nok så væsentligt, hvor kan jeg få noget at spise, få vasket mit tøj og komme i bad? Alt det og meget mere har næstkommanderende svar på.

Næstkommanderende på slap line med svar på mangt og meget for de mange trætte rejsende, der 12 timer tidligere havde støvlerne i den danske muld.
Næstkommanderende på slap line med svar på mangt og meget for de mange trætte rejsende, der 12 timer tidligere havde støvlerne i den danske muld.

De første dage går hurtigt med alting og ingenting. Rundt omkring er forberedelserne til at overtage fra hold 1 godt i gang. I Camp Bastion, hvor størstedelen af DANCON befinder sig i øjeblikket, er alle optællinger og overdragelser næsten slut. Det næste, der står på
programmet, er udlevering af stumperne til soldaterne. De skal så have lidt tid til at pille ved grejet, tage køretøjerne i øjesyn og indrette dem bedst muligt.

Tøv en kende
Men vi skynder os langsomt. Der er stadigvæk op til 40 grader om Dansk soldat med Camelbak dagen. Om natten er det til gengæld rystende koldt med helt ned til 18 grader. Derfor må vi stadigvæk tænke på akklimatisering. For soldaterne vejer ganske godt til, når de først har anlagt fragmentationsvest, kampvest, hjelm, personlige våben med ammunition og tre liter vand i kamelpuklen, eller ”camelbak” som den hedder på jysk.
Jeg kan da heller ikke selv sige mig helt fri for at puste lidt under middagssolen. Jeg er i hvert fald glad for, at vi har vundet et vinterhold. For hold da helt op, hvor må det have været varmt ude i ørkenen med op til 48 grader midt på dagen. Men der er jo mange Irakog Afghanistan-veteraner, der har gjort det før. Så det kan vi også!

Her gås ikke på kompromis
Til gengæld bliver der ikke tøvet mange øjeblikke nede på echelonen. Ja, undskyld, det er igen den militære sprogsyge, der sniger sig ind. Jeg taler jo naturligvis om værkstedet. De knokler så sveden springer frem på panden – også på dem, der står og kigger på. Vores egne mekanikere fra let opklaringseskadron og logistikdelingen fra Aalborg har indtil videre næsten ikke fået lov at røre ved en bil.

Et kig ind i værkstedet, hvor reparationsholdet huserer. De fleste af vores biler er adskilt i hoveddelene.
Et kig ind i værkstedet, hvor reparationsholdet huserer. De fleste af vores biler er adskilt i hoveddelene.

- Så skal den lige ha’ en kvart omgang mere, så er den i vinkel. Fører af reparationsholdet drejer skruen.
- Så skal den lige ha’ en kvart omgang mere, så er den i vinkel. Fører af reparationsholdet drejer skruen.

Vi har et reparationshold med fra Aalborg. De knokler dag og aften for at få biler af alle typer klar til hold 2. Man skulle næsten tro, de havde deres eget firma og var på akkord. Hatten af for dem.

Men som vi tidligere har fortalt, så er der ikke ret mange veje i Afghanistan. Og dem der er, prøver vi på at undgå. Det gør det vanskeligere for Taleban at finde ud af, hvor vi er på vej hen og hvorfor. Indtil videre går tiden dog med forberedelser i lejrene.

Den bedste rejse
Noget af tiden går også med rejser mellem lejrene. Og det tager sin tid, som jeg fortalte om sidst. Til gengæld er det nu slut for hold 1, der i disse dage vender snuden hjem. Det er rigtigt velfortjent. De har givet os en god hjælp til at komme godt i gang. De er nu på hjemrejsen. Turen kommer også til os, men først har vi lige en opgave at løse med at hjælpe andre til at få et bedre liv. Lykkes det, så bliver rejsen hjem endnu bedre end den allerede tegner til :-)

Venlig hilsen H.-C.