Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Afghanistanstyrke indsat 
Soldaterne fra den danske styrke i Afghanistan er indsat i en større operation i den sydlige del af landet.
04-09-2006 - kl. 12:40

Soldaterne arbejder sammen med blandt andet canadiske og hollandske styrker samt afghanske politi- og hærenheder.

Styrken består primært af soldater fra 1. Lette Opklaringseskadron ved Gardehusarregimentet, men også soldater fra Danske Artilleriregiment er i aktion. Styrken er en del af Operation Medusa. Danskerne deltager sammen med enheder fra blandt andet Canada og Holland samt afghanske politi og hærstyrker.

Klar efter kort pause
Den danske styrke har brugt den forgangne uge på at forberede sig til opgaven efter at have været indsat i Musa Qala i mere end en måned. Soldaterne har benyttet tiden til at komme til hægterne, på at spise god mad fra det engelske feltkøkken, på at vedligeholde køretøjer og våben og naturligvis til at forberede sig på Operation Medusa, der for danskernes vedkommende tog sin begyndelse fra hovedlejren Camp Bastion i Helmand natten til fredag.

- Af hensyn til soldaternes sikkerhed kan jeg ikke komme nærmere ind på soldaternes opgaver, men på nuværende tidspunkt er alle danske soldater i god behold.

Danske soldater er veluddannet til de opgaver, den engelske task force giver os, fortæller chefen for den danske Afghanistanstyrke, oberstløjtnant Bjarne Møller.

Af hensyn til soldaternes sikkerhed er det ikke muligt at give yderligere oplysninger om operationens karakter og varighed.