Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Arbejdsklimamåling i Forsvaret 
Arbejdsglæde - hvad er det egentlig for noget?
08-07-2005 - kl. 13:44

Arbejdsklimamåling i Forsvaret
Af psykolog Barbara Jacobi, Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet og orlogskaptajn Sten Bilde Jensen, Personelpolitiksektionen, Forsvarets Personeltjeneste

Når nogen spørger dig, om du er glad for dit arbejde, så er der mange forhold der spiller ind på, hvilket svar du giver. Arbejdsglæde - hvad er det egentlig for noget? Hvad er det for et arbejdsklima, der skal være til stede på arbejdspladsen for at arbejdsglæden kan udfolde sig?

Det er der en del eksperter der har beskæftiget sig med gennem de seneste 50 år.
De fleste større virksomheder i dag måler på det psykiske arbejdsklima ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, og mediernes interesse for, hvordan vi har det på vores arbejde er vokset. Vi hører ofte om danskernes stressede arbejdsliv, om mobning og chikane og om andre emner, der relaterer sig til vores trivsel på arbejdet.

I Forsvaret skal arbejdsklimaet fremover følges tæt gennem systematiske målinger i alle Forsvarets enheder med et nyt redskab, der er under udvikling - Forsvarets Arbejdsklimamålingssystem (AKM).

Indflydelse fremmer trivsel
Har du en god kontakt til dine kolleger? Føler du, at din arbejdsindsats bliver værdsat? Har du noget at skulle have sagt om planlægningen af dit arbejde? Kan du se meningen med de opgaver du løser? Hvad med de krav der stilles til dig - passer de til dine kompetencer så du hverken keder dig eller føler, du ikke slår til?

Forskningen peger på, at disse forhold er særligt vigtige for skabelsen af et godt arbejdsklima.

Forsvaret var en af de første virksomheder i Danmark, der benyttede sig af systematisk måling af arbejdsklimaet.  Siden 1972 har Forsvarets Holdningsmålingssystem samlet information om personellets holdninger til deres arbejde.

Holdningsmålingssystemet blev indført da man på forsøgsbasis forkortede værnepligtstiden fra 12 til 9 mdr. og havde behov for informationer om, hvordan de værnepligtige opfattede værnepligtstiden. Senere hen udviklede man systemet, så det kunne anvendes på alle personelkategorier. I dag anvendes Holdningsmålingssystemet dog kun i begrænset omfang andre steder end i Hærens værnepligtsenheder.

Pilotafprøvning i fuld gang
FKO ønsker med det nye system at få et moderne ledelses- og samarbejdsredskab, som er vedkommende og brugervenligt i samtlige af Forsvarets enheder, civile som militære.

Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet er i gang med at udvikle AKM. Netop nu er en pilotafprøvning af systemet i gang, hvor enheder fra alle tre værn deltager.

Spørgeskemaet, der afprøves, er et resultat af en proces, hvor spørgsmål er blevet afprøvet på en lang række medarbejdere i Forsvaret, der har givet deres bud på, hvilke spørgsmål der er relevante at stille for at afdække arbejdsklimaet i netop deres enhed, og hvordan spørgsmålene skal formuleres så alle forstår dem på samme måde.

AKM spørgeskema består af en række obligatoriske moduler med spørgsmål, der dækker de førnævnte områder, som man har fundet vigtige for det psykiske arbejdsklima generelt og dermed har relevans for alle. Hertil kommer et antal tillægsmoduler, som vælges til i den enkelte enhed alt efter arbejdsforholdene.

Tillægsmodulerne sikrer, at spørgeskemaet opleves som relevant og dækkende i alle enheder. Nogle tillægsmoduler adresserer særlige arbejdsforhold, for eksempel forhold der er relevante for de udsendte styrker, mens andre bringer nye temaer i fokus, som enheden ønsker særligt belyst. Det kan være områder som mobning, stress og balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Teknologien bag det nye system gør, at AKM bliver brugervenligt, både når det gælder oprettelse og gennemførelse af måling og tolkning af resultater, så enhver medarbejder og leder kan benytte AKM uden særlig uddannelse. Den enkelte medarbejders anonymitet sikres, så det ikke bliver muligt at fastslå hvem, der har svaret hvad.

Opfølgning og handlingsplan
Det er vigtigt at en arbejdsklimamåling følges op af handling, hvis vi som medarbejdere skal opleve at blive taget alvorligt. Hvis ikke målinger følges op med konkrete tiltag, gør de faktisk mere skade end gavn, idet de skaber forventninger om forbedringer. Det viser erfaringer med arbejdsklimamålinger både indenfor og udenfor Forsvaret.

Derfor er der i udviklingen af AKM lagt stor vægt på at sikre opfølgning på arbejdsklimamålingerne. Systemet indeholder en række procedurer for, hvordan der skal følges op på en måling, og som inspiration kan en række opfølgningsværktøjer benyttes. De er udformet som en elektronisk guide, hvor man kan finde råd og vejledning til hele processen, fra oprettelse af en måling til drøftelse af resultater med medarbejderne.

Der er også forslag til hvordan man kan udforme en handlingsplan med tiltag, der skal bidrage til en udvikling af de områder af arbejdsmiljøet, hvor behovet er størst.

Ud over at være et redskab til forbedring af arbejdsklimaet i de enkelte enheder og afdelinger i Forsvaret, tjener AKM også et andet formål – nemlig at være et fleksibelt måleredskab for Forsvarets øverste ledelse til kortlægning af hele personellets oplevelse af arbejdsklimaet i Forsvaret. I Forsvarskommandoen kan de informationer, som de rutinemæssige AKM målinger ude i enhederne giver, suppleres med tema-målinger når særlige emner ønskes
belyst.