Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
15. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Bilerne er pakket i Afghanistan 
Det er et større pakkearbejde at gøre en spejdereskadron i stand til at klare sig selv i nogle dage i det sydlige Helmand.
13-11-2007 - kl. 09:59

Af Christian Reinhold, presseofficer

Meals Ready to Eat og vand nok til tre dage.

Meals Ready to Eat og vand nok til tre dage.

Nu er de mange måneders uddannelse og forberedelse, ventetid og rejsetid ved at være forbi. 5. spejdereskadron fra Gardehusarregimentet har pakket bilerne og er klar til at rulle ud på operation i Green Zone. Eskadronen kom til Camp Bastion den 19. oktober.

"I sætter ikke detonatorer i håndgranaterne eller fosforhåndgranaterne. Det gør vi først under Klar til kamp!" formaner oversergenten.

Der er meget, der skal gøres helt korrekt, når spejdernes GD'ere (Geländewagen) bliver pakket med flere hundrede kilo forskellig ammunition.

"Panserværnsvåben og dysekanonammunition skal stå lodret! Ellers kan ladningen forskubbe sig, så granaten får en ustabil flyvebane. Der er ingen grund til at have noget med, som ikke kan ramme".

175 kilo
9 mm ammunition til pistolerne, 5,56 til geværerne, 7,62 til let maskingevær, 12,7 til tungt maskingevær. Brisantgranater og hulladningsgranater til dysekanoner, håndgranater og fosforgranater. Røggranater og nødsignaler, claymoreminer, 7-bang chokgranater og formbart sprængstof. Det er en slagkraftig og velbevæbnet enhed, der er klar til at rulle ud på opgaver med omkring 175 kilo ammunition på hvert køretøj.

Granater med grøn røg bruges til at signalere til helikoptere, hvis der er en såret, der skal evakueres.

Granater med grøn røg bruges til at signalere til helikoptere, hvis der er en såret, der skal evakueres.

Vand, mad og udrustning
Det gamle danske mundheld: "Uden mad og drikke duer helten ikke", giver særlig mening her i Afghanistan. Det tørre og varme klima gør, at hver mand skal drikke fem liter vand om dagen. Så udover de mange kilo ammunition skal der også 45 liter vand på hvert køretøj. Desuden 27 pakker af de amerikanske feltrationer, Meal Ready to Eat (MRE). Eskadronen skal kunne klare sig uden genforsyning i tre dage.

Foruden alt dette har soldaterne i eskadronen deres almindelige udrustning med, og den fylder også en del, når man skal kunne opholde sig i det fri i op til tre døgn.

Den første af spejdereskadronens tre delinger rullede i week-enden ud på deres første opgave. De to andre delinger må vente til i midten af denne uge, hvor den sidste udrustning kommer med fly fra Danmark.

Al ammunitionen pakkes ud af transportkasserne og lægges bag køretøjerne. Når alt er talt op, pakkes det på bilerne.

Al ammunitionen pakkes ud af transportkasserne og lægges bag køretøjerne. Når alt er talt op, pakkes det på bilerne.