Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Bisættelse af de to Gardehusarer dræbt i Afghanistan 
Flaget var på halv i det meste af Skælskør, da konstabel Mark Visholm lørdag den 8. december blev bisat i Sankt Nicolai Kirke.
09-12-2007 - kl. 11:05

"Døden er en grusom realitet, der kan ramme os når som helst og hvor som helst. Det kan vi ikke gå rundt at tænke på. Vi har et liv, der skal leves,” sagde sognepræst Eva Mikkelsen i sin tale til de pårørende og gæsterne i den granbesmykkede kirke.

Efter at have sunget salmerne ”I østen stiger solen op”, ”Du, som har tændt,” ”Befal dine veje” og ”Altid frejdig hvor du går.” blev kisten båret ud af blandt andre tre af Mark Visholms kammerater fra spejdereskadronen i Helmand til melodien ”Om lidt bli’r her stille.”

Den dannebrogsbelagte kiste med Mark Visholms baret og hans medaljer, Missionsmedaljen for Afghanistan samt Forsvarets medalje til sårede og dræbte, blev derefter båret frem til rustvognen fulgt af familien samt tre officerer, der bar blomsterkransene fra Regeringen, Forsvarsministeren og Forsvarschefen.

Rustvognen kørte derefter båret til tonerne af ”Last Post,” der blev spillet af fire hornblæsere fra Gardehusarregimentet.

De officielle gæster til bisættelsen var Forsvarsminister Søren Gade. Forsvarschefen, general Hans Jesper Helsø. Chefen for Hærens Operative Kommando generalmajor Poul Kiærskou. Chefen for Gardehusarregimentet oberst Ib Hedegaard Sørensen.

Derudover var Mark Visholms fagforening Hærens Konstabel og Korporalsforening repræsenteret af formanden Flemming Vinther.

Udover de danske gæster var både USA og Storbritannien repræsenteret af deres forsvarsattachéer Captain Coldiron (USNAVY) og Wing Commander (oberst) Richard MacCormac.
Der var også en repræsentant for 52. Brigade (Task Force Helmand), oberst Andrew Campbell.

”Døden er en grusom realitet, der kan ramme os når som helst og hvor som helst. Det kan vi ikke gå rundt at tænke på. Vi har et liv, der skal leves,” sagde sognepræst Eva Mikkelsen.
”Døden er en grusom realitet, der kan ramme os når som helst og hvor som helst. Det kan vi ikke gå rundt at tænke på. Vi har et liv, der skal leves,” sagde sognepræst Eva Mikkelsen.

Kisten blev båret ud af blandt andre tre af Mark Visholms kammerater fra spejdereskadronen i Helmand.
Kisten blev båret ud af blandt andre tre af Mark Visholms kammerater fra spejdereskadronen i Helmand.

Bisættelse af Konstabel Casper Alexander Cramer
Konstabel Casper Alexander Cramer blev bisat ved en privat ceremoni.
Bisættelsen fandt sted lørdag kl. 12 fra Grøndalskirken på Hulgårdsvej i København.
Foruden familien og pårørende deltog mange af Caspers venner og
soldaterkammerater.

Det var Caspers og familiens ønske, at bisættelsen skulle være privat. Det har vi respekteret og derfor har vi ikke bragt billeder fra bisættelsen.