Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Camp Einherjer festede 
IRAK: Camp Einherjer har i ugens løb været skueplads for en solid gang feltunderholdning.
31-03-2007 - kl. 13:43

Af major Peter Abildgaard, presseofficer

Forsvarets Mediecenter arrangerer underholdning i missionsområdet for udsendte danske enheder. Dette sker typisk et par gange i løbet af en udsendelsesperiode på seks måneder. Nu var tiden så kommet for den første omgang underholdning i Irak.

Danske Deccoband kiggede forbi 27. og 28. marts. Det blev til to forrygende koncerter, hvor hele Camp Einherjer rockede og rullede. Lydniveauet gjorde, at resten af Contingency Operation Base (COB), hvor Camp Einherjer er placeret, også kunne lytte med.

Bataljonens Lejrsektion gik 100% til opgaven for at etablere en topprofessionel scene i lejren.

Bataljonens Lejrsektion gik 100% til opgaven for at etablere en topprofessionel scene i lejren.
 
Alle instrumenter var sendt i forvejen. Sådan en omgang tilbehør fylder faktisk en hel skibscontainer.

Det begynder at ligne noget.

Det begynder at ligne noget.
 
Og så gik det løs. Deccoband er en håndfuld fremragende musikere, der spiller alt fra hard rock á la AC/DC og Guns N´Roses over til Britney Spears og Johnny Cash. Og det kan lade sig gøre, fordi bandet har meget høj kvalitet.

Decco fyrer spaden af.

Decco fyrer spaden af.

Vi kom hele programmet igennem. Lige fra en hårdtslående udgave af et Britney Spears (hende uden hår) nummer over en god gammel Gasolin til Metallica i den hårde ende af skalaen. 

Alle var i fint humør og havde nogle gode timer.

Alle var i fint humør og havde nogle gode timer.

Deccoband har tidligere optrådt for de danske soldater i missionsområderne. Orkesteret er således booket til at optræde i Afghanistan næste gang. Det forlyder også, at bandet har tegnet kontrakt med de amerikanske styrker med henblik på et halvt års turné rundt på de amerikanske baser. Godt gået.

Bandet back stage.

Bandet back stage.

Alt i alt, så havde såvel Deccoband som Det Danske Kontingent i Irak nogle særdeles gode og festlige timer sammen i Camp Einherjer. En stor tak herfra til bandet.