Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Cykel en tur for soldaterhjemmet 
Soldaterhjemmet i Slagelse
Soldaterhjemmet i Slagelse
Soldaterhjemslederne Else og Frank Overby har sagt ja til på cykel at deltage den 20. maj.
15-05-2006 - kl. 09:29

Lørdag den 20. maj klokken 13:00 vil KFUMs"soldaterhjem i samarbejde med Antvorskov Kaserne arrangere et støtte-arrangement med baggrund i 100 års jubilæum for foreningen "soldatervennerne".

"Soldatervennerne" er en forening bestående af ca. 1400 tidligere brugere af soldaterhjemmene herhjemme og i udlandet.

I Slagelse er der på trods af den store søgning fra især hesteskadronens folk, god brug for støtte til den daglige drift og de fornyelser af inventar som ca. 300 daglige besøgende kræver. Blandt andet kunne der godt bruges et nyere og større fjernsyn, og en ny fordør som efterhånden er tjenlig til udskiftning.

Else og Frank OverbySkælskørs borgmester Ole Drost og Slagelses kulturudvalgsformand Arne Beyer har sammen med Soldaterhjemslederne Else og Frank Overby sagt ja til på cykel at deltage  den 20. maj, så der kan komme nogle penge i "støttekassen".

Sponsorer vil bidrage med et beløb for hver omgang rytterne cykler, så der vil være præmier til den rytter som cykler flest omgange på den 1000 meter lange rundstrækning.


Der vil være mulighed for at klæde om på soldaterhjemmet.

Rytterne bedes om at være klar på parkeringspladsen ved soldaterhjemmet klokken 12:30, hvor der vil blive udleveret numre og information inden løbet.

Der vil i målområdet være vand til "nedkøling" for dem der får "sved på panden" under løbet.

Efter løbet vil der være mulighed for at se regimentets nye hestestalde.

Sponsorer må meget gerne rette henvendelse til soldaterhjemsleder Frank Overby på tlf.58529024 eller 20496442.

Læs mere om Soldaterhjemmet i Slagelse    >>