Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
15. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
DANBN/IRAK hold 6 den 14. januar 2006 
Orienteringsbrev til pårørende 14. januar 2006
Orienteringsbrev til pårørende fra SPEJDERESKADRONEN  DANBN/IRAK hold 6.
14-01-2006 - kl. 09:27

SPEJDERESKADRONEN  DANBN/IRAK hold 6 - 14. januar 2006

Last post
Endnu en milepæl er nået, idet jeg forventer dette bliver mit afsluttende brev i rækken. De sidste fortællinger vil jeg vente med til afslutningsarrangementet, lørdag den 25. februar i Slagelse. Jeg håber selvfølgelig at se jer alle.

I den forgangne periode, har eskadronen bl.a. deltaget ved parlamentsvalget den 15. december. Det forløb heldigvis roligt, efter irakisk målestok. Vi fik dog i løbet af aftenen eskorteret det irakiske politi frem til et valgsted, hvor der havde været skyderier mellem politiet og en lokal stamme. Ellers brugte vi dagen på at spille volleyball; vi spillede landskamp Danmark – Irak. Det endte med en overbevisende dansk sejr.

Irakerne vil sikkert hævde, at deres 3. kompagni ikke er kvalificeret til at repræsentere nationen. Kampen var ikke planlagt på forhånd, men det viste sig meget værdifuldt at møde vores irakiske modstykker under afslappede og venskabelige forhold.

Sergent Steffen leverer endnu velrettet smash. Det irakiske forsvar så chanceløst til.
Sergent Steffen leverer endnu velrettet smash. Det irakiske forsvar så chanceløst til.

Den 21. december, efter flere fejlslagne forsøg, lykkedes det os at aftale en fælles arrestationsoperation med specialpolitiet (TSU).
Vores opgave var at gennemføre en fælles planlægning af operationen, hvor eskadronens opgave var at støtte irakernes indsættelse. De skulle selv gennemføre selve arrestationen, med os som back up. Operationen blev iværksat umiddelbart før daggry, idet vi håbede at kunne overraske forbryderne på sengekanten. Alt kørte som planlagt, indtil én af TSU køretøjerne kørte galt. En enkelt TSU-soldat blev hårdt kvæstet og fire andre lettere medtaget. Ingen danskere kom noget til.
Tredje spejderdeling, der kørte umiddelbart bagved TSU-bilen, sprang hurtigt til hjælp og fik ydet førstehjælp. Herefter blev alle tilskadekomne fragtet til det engelske felthospital på basen. De fire lettere tilskadekomne blev udskrevet samme dag. Den sidste blev opereret af et par omgange, og lå i koma henover julen. På trods af mange anstrengelser overlevede han desværre ikke.

Den forulykkede bil, en pansret Land Rover, blev bjærget ved hjælp af assistance fra lejren. Chefen for TSU-kompagniet havde ingen muligheder for selv at reparere skaderne, hvorfor englænderne fik til opgave at forsøge sig. Efter et par uger meddelte englænderne, at de ikke kunne oprette skaderne, på trods af at de selv kører Land Rover. Så måtte verdens bedste mekaniker-team træde til, mange af stumperne skulle laves fra bunden eller modificeret af dele fra danske køretøjer, men på et par dage lykkedes det eskadronens mekanikere at fikse køretøjerne.

Så blev det juleaften, hvor alle mand var kaldt hjem til Camp Danevang. Vi sov længe og mødtes klokken 11.00 til appel. På grund af en muligt forestående operation var hele eskadronen på beredskab. Det betød, at der var spænding omkring julemiddagen til det sidste. Situationen forblev dog rolig og vi fik lov til at nyde den gode mad i fred, endog med et glas rødvin eller en øl til maden.

To husarnisser i bedste irakisk julestemning.
To ”husarnisser” i bedste irakisk julestemning.

Efter middagen, blev der åbnet pakker til den store guldmedalje, suppleret af rigelige mængder af kaffe og konfekt. Alt i alt var det en meget vellykket og hyggelig juleaften.

Nytårsaften blev en hyggelig gentagelse af juleaften. Det generelle beredskab tillod dog ikke indtagelse af alkohol.

De første uger i det nye år, gik med at genskabe ro i ansvarsområdet. En stammekrig brød ud i Al Medina området, hvilket kostede 17 irakere livet, før en våbenhvile blev etableret. Eskadronen måtte rykke ud og skille de stridende parter, idet ca. 150 bevæbnede mænd angreb en landsby med 20-30 hjemmeværende mænd til at forsvare byen. Havde eskadronen ikke været til stede, var det sandsynligvis endt i en massakre. Beboerne var i hvert fald yderst taknemmelige for indsatsen. Det kunne ikke lade sig gøre at bringe sheikerne fra de to stammer sammen, hvorfor en fred blev koordineret via telefon.

Premierløjtnant Christian og undertegnede måtte, fra hver vores landsby, telefonere et gensidigt løfte om ikke at angribe modparten. Suppleret med strenge advarsler om ikke at bryde løfter afgivet til danskerne.

Jeg ønsker, her hvor missionen lakker mod enden, at takke eskadronen for en rigtig god tid. Den startede hjemme i Slagelse med sammenlægning af vores tre meget forskellige, og på hver deres måde meget stolte, kampvognseskadroner. Soldaterne har vist, at de er både omstillingsparate og lærenemme. Alderen og erfaringen har affødt en høj grad af professionalisme, samt nogle meget robuste husarer. På trods af situationens udvikling, har soldaterne fastholdt en venlig og effektiv kontakt til lokalbefolkningen, hvor en bred kontaktflade og åben dialog har skabt et effektivt samarbejde mellem eskadronen og det samfund den har støttet genopbygningen af. Når situationen har krævet det, har soldaterne udvist en sikker og kontrolleret overgang til kampadfærd. Jeg har altid været vidne til en fleksibel konflikthåndtering, efter bataljonens målsætning om at fremstå firm, fair and friendly. Altid rådsnare i handling!

2 deling viser bevæbnede mænd tilbage til deres huse, efter at have adskilt to stammer i væbnet konflikt.
2 deling viser bevæbnede mænd tilbage til deres huse, efter at have adskilt to stammer i væbnet konflikt.

Jeg har under hele forløbet følt mig meget privilegeret over det samarbejde der er etableret i eskadronen. Et samarbejde – og en udsendelse – jeg vil tænke tilbage på med kammeratlig varme og stolthed.

Til jer der hjemme vil jeg sige tak for lån af jeres kære. Tak for jeres loyale opbakning gennem hele missionen. Vi glæder os meget til at se jer alle igen.

THOMAS LARSEN
major
Eskadronchef