Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
16. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
De hamrer og banker 
IRAK: Den irakiske natur er en hård belastning for vores køretøjer. Det kan de mærke på værkstederne i Camp Danevang.
19-09-2006 - kl. 08:52

Af Mai Eriksen
presseofficer

Gummislangerne til køleanlæggene og kileremmene smuldrer, fordi varmen gør dem møre. Sandet slider så meget på forruderne og lygterne, at de nærmest bliver sandblæste.

Kølerne kan ikke køle, fordi køleribberne bliver stoppet til med sand. Oven i det kører enhederne rigtigt meget, så køretøjerne bryder oftere ned, og der bliver kortere tid mellem eftersynene, når kilometertællerne drejer så hurtigt rundt. Det er ikke meget, vi ser til mekanikerne i Camp Danevang. 

Mekanikerne fra det nationale støtteelement bevæger sig stort set kun udenfor echelonen, eller værkstedet, når de skal i cafeteriaet og spise eller over på værelset for at sove:

- Lige for tiden arbejder vi fra tidlig morgen og til sen aften, fortæller Claus, som er overkonstabel af 1. grad, mens han trækker på skuldrene og smiler.

Han smiler, fordi han indtil videre hænger i med arbejdet. Han er udsendt i et missionsområde for tredje gang og de andre to gange, han har været ude tidligere, er arbejdspresset lettet efterhånden:

- Der er bare meget at lave i starten af en mission. Vi skal lige ind i det efter det forrige hold, og vi skal have alt klar til at køre fra starten. Det er godt at vide, at arbejdspresset letter, ellers ville jeg ikke holde til det, siger Claus.

Oks-1 Claus (til højre) og OKS-1 Jørn er ved at skifte motor på en Eagle.

Oks-1 Claus (til højre) og OKS-1 Jørn er ved at skifte motor på en Eagle.

Overarbejde
Ud over værkstedet, som hører til det nationale støtteelement, så er der fire andre værksteder i Camp Danevang. Spejdereskadronen, panserinfanterikompagniet og stabs-og logistikkompagniet har hver sit værksted, og så er der et stort værksted, som laver reparationer for alle enhederne.

Det kan være reparationer, der kræver meget tid, eller kræver noget helt specielt værktøj, de ikke har på enhedernes værksteder.

I reparationsdelingen, som er den, der holder til på det store værksted, er de 37. 16 af dem er motormekanikere. Kaptajn Anders Plenge er delingsfører for reparationsdelingen, han fortæller, at de i delingen i gennemsnit har 20 procents overarbejde, hvis man gør det op i forhold til de 37,5 timer, vi er vant til derhjemme. Men så er de også behjælpelige med alt, hvad der nu skulle være af reparationer i lejren:

- Vi laver selvfølgelig reparationer på køretøjerne. Men vi lavede også den generator, der forsyner hele lejren med strøm, da den gik ned. Ellers skulle vi have ventet på, at der kom nogen hjemmefra for at lave den. Vi har også fikset de slush ice maskiner, vi har i Camp Danevang, fortæller kaptajn Anders Plenge.

Mekaniker og konstabel J. B. I.  Andersen er ved at reparere en pansret mandskabsvogn. Delingsfører, kaptajn Anders Plenge er blevet "lokket" ud på værkstedet, så han kan blive fotograferet.

Mekaniker og konstabel J. B. I.  Andersen er ved at reparere en pansret mandskabsvogn. Delingsfører, kaptajn Anders Plenge er blevet "lokket" ud på værkstedet, så han kan blive fotograferet.

En pause i ny og næ
I modsætning til Claus ved det nationale støtteelement, så regner kaptajn Anders Plenge med, at der bliver mere at lave på værkstedet, efterhånden som vi kommer længere frem i missionen.

For snart kommer det første hold synsmænd fra Danmark for at syne køretøjer. I alt vil der komme tre synsperioder på vores hold otte, så der er nok at se til med at gøre klar til syn.

Snart skal de første mekanikere på leave, og så er der færre til at trække læsset. Derfor er de i reparationsdelingen opmærksomme på, at de også skal ud og se noget andet end værkstedet en gang i mellem:

- Vi sørger for at arrangere filmaftener sammen, og vi har også holdt Formel 1 eftermiddag. I næste uge skal vi besøge den britiske vedligeholdelsesenhed her på Shaiba Log base. Der skal vi grille sammen med briterne om aftenen og spille volleyball.

Ellers så dyrker vi sport for eksempel volleyball og bordtennis. Vi har faktisk spillet bordtennis i mørke, fordi strømmen var gået. Så smurte vi boldene og battene ind i farven fra nogle knæklys, det var sjovt, smiler delingsføreren.

Claus på det nationale støtteelement har også fundet helle en gang i mellem:

- Jeg har taget nogle timer fri, når jeg virkelig har trængt til en pause. Så spiller jeg computer eller kort, og jeg skriver breve til min dejlige kone og vores fire dejlige børn. Det skal helst være mellem 12 og 15, hvor der er varmest, smiler Claus, inden han trækker i kedeldragten og sætter sig over til sin Eagle-motor igen.