Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Film City Pristina 
Uge 43 og 44 ved det Nationale Støtteelement (NSE) KFOR.
10-11-2005 - kl. 11:05

Af Overkonstabel-1 P. Petersen

I uge 43 var dele af vores NSE personel nede i Headquarter (HQ) for at hjælpe vores udsendte medarbejder med maling af et nyopsat plankeværk.

Der males plankeværk på livet løs

Der males plankeværk på livet løs

Nationale Støtteelement i Headquarter Pristina
I NSE har vi en medarbejder, overkonstabel-1 P. Petersen, som til dagligt gør tjeneste ved Headquarter (HQ) i Pristina. I HQ arbejder der 12 danske soldater, som er udsendt i NATO stillinger, og det er NSE medarbejderens ansvar at støtte disse med alt tænkeligt; Lønproblemer, rejser, post og forsyningsgenstande blandt andet.

P. Petersen på sit kontor i (NSE) Pristina

P. Petersen på sit kontor i (NSE) Pristina

DANCON MARCH
Søndag den 30. oktober havde vi den anden DANCON MARCH i Mitrovica, hvor der denne gang var ca. 1500 deltagere. Det kan dermed med sikkerhed siges at den march, som den danske bataljon arrangerer, virkelig er noget af et tilløbsstykke.

Personel tilgang
Tirsdag den 01. november ankom vores nye kasserer, H. Westergaard, og selvom den nuværende kasserer, C. Gerlach, ikke var super gående efter DANCON MARCHEN, var hun med i lufthavnen for at tage imod.

De har siden onsdag morgen haft travlt med overleveringen, og den nyankomne har i søndags overtaget styrepinden inde ved kassen. Den afgående kasserer går nu og glæder sig til hun skal hjem.

Den afgående kasserer(Tv.) og den nyankomne (Th.)

Den afgående kasserer(Tv.) og den nyankomne (Th.)

Travlhed
Det har været en travl periode for næstkommanderende. I uge 43 tog først kommandobefalingsmanden hjem på leave, og et par dage efter tog chefen hjem til midtvejsmøde og dernæst på leave. NK er i den sidste uges tid set småløbende rundt i NSE for at holde styr på tingene, men der er heldigvis lyst forude, da de begge to snart er tilbage, og næstkommanderende kan tage sig et pusterum.

Af Overkonstabel-1 Per Petersen Kontor-, Regnskabs-, Velfærdshjælper og Rejsemand i det Nationale Støtteelement.