Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Forsvarsministeren på besøg 
IRAK: Det var en kort visit, men indtrykkene var mange og stærke, da forsvarsminister Søren Gade var på besøg i den danske lejr i Irak
13-10-2006 - kl. 11:18

Af Mai Eriksen
kaptajn, presseofficer

Lad mig starte beretningen fra den danske forsvarsministers besøg om aftenen den 10. oktober. Danske, britiske og litauiske soldater, som har deres daglige gang i Camp Danevang, står side om side, trådt an for anden gang denne dag inden aftensmaden.

Vi er netop vendt tilbage fra paradepladsen uden for felthospitalet på Shaiba Log Base, hvor vi og forsvarsministeren har vist Martin Hjorth den sidste ære. Nu står vi i mørket for at lytte til ministeren. Han indleder sin tale:

- Det er rart for mig at være tilbage i Irak, også selvom det er dagen, hvor vi siger farvel til Martin.

Besøget fra ministeren har været planlagt længe. At det er på den samme dag, hvor bataljonen tager afsked med Martin, som blev dræbt i kamp den. 5. oktober, er et af livets tragiske tilfælde.

Tæt pakket program
Ministeren kom til Camp Danevang natten mellem den 9. og den 10. oktober. Det var ikke helt meningen, at det skulle have været så sent, men transport til og fra Irak er en størrelse, der har sin helt egen vilje. Også selvom det er en forsvarsminister, der skal transporteres. Så timerne til besøget i den danske lejr, som i forvejen var få, blev færre.

Et træt fanekommando - og nok også en træt minister - klokken 2 om natten.

Et træt fanekommando - og nok også en træt minister - klokken 2 om natten.

Vi hakkede en hæl og klippede en tå på besøgsprogrammet, så ministeren kunne nå at hilse på og tale med flest mulige i løbet af sit besøg, til trods for Martins hjemsendelsesceremoni. Ceremonien blev pejlepunktet for dagen.
 
Oven på en kort nattesøvn og morgenmad i cafeteriaet slog tidspunkterne på det nye skarptslebne program takten an. Besøg hos militærpoliti, civilpoliti og infirmeri. Dernæst Rebuilding Unit Denmark, Det Nationale Støtteelement, Stabs- og Logistikkompagniet, spejdereskadronen og panserinfanterikompagniet.

Selvom punkterne på programmet var blevet færre, så skred tidsplanen alligevel lidt. Det gik ud over den tid, der var sat af til frokostpausen. Men det var der ingen sure miner over. Det var nemlig ministeren selv, der gav sig tid til at sludre med soldater og ikke bare skyndte sig videre. 

Forsvarsministeren i en af de nye pansrede ambulancer af typen Piranha.

Forsvarsministeren i en af de nye pansrede ambulancer af typen Piranha.

Stolt forsvarsminister
I løbet af dagen fik ministeren også lejlighed til at tale med Martins Hjorths kammerater. Han var glad for at have haft denne mulighed for at mødes med dem og lære mere om, hvem Martin var som menneske.

I mørket efter en allerede lang dag fortsætter han sin tale:

- Jeg ved, I har haft en hård start hernede, siger han og nævner de danske og britiske soldater, der er blevet dræbt, mens hold 8 har været i Irak. Fire kammerater fra bataljonen og en fra Protection Team Basra har vi mistet siden midten af august. 

Jeg vil benytte lejligheden til at udtrykke min dybeste respekt for hver af jer, der har valgt at tage til Irak og løse denne opgave. Jeg er stolt af at have jer soldater her i Irak.

Jeg vil benytte lejligheden til at udtrykke min dybeste respekt for hver af jer, der har valgt at tage til Irak og løse denne opgave. Jeg er stolt af at have jer soldater her i Irak.

Baglandet i orden
Efter talen går ministeren over til cafeteriaet for at spise aftensmad sammen med os.

- Det var fint. Det lød som om han mente det, siger konstabel Juncher fra spejdereskadronen efter talen.

- Han er en af årsagerne til, at vi er her. Og han kæmper derhjemme for, at vi skal være her fortsat. Vi har baglandet i orden, mener konstabel "Vejle" fra spejdereskadronen.

- Det betyder da noget at få at vide, at han er stolt af os. Vi ville gøre vores arbejde alligevel, men det er da altid rart at få at vide, at han står bag os, siger konstabel Juncher.