Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Frafald på uddannelserne skal undersøges 
Selv om det ikke på kort sigt ikke er et problem vil Hærens Operative Kommando undersøge, hvorfor frafaldet på reaktionsstyrkeuddannelsen pt. er relativt højt.
Selv om det på kort sigt ikke er et problem vil Hærens Operative Kommando undersøge, hvorfor frafaldet på reaktions-styrkeuddannelsen pt. er relativt højt.
Undersøgelse af hvorfor frafaldet på reaktions-styrkeuddannelsen pt. er relativt højt.
22-02-2006 - kl. 08:01

- Det er på kort sigt ikke et stort problem for Hæren, for vi kan stille de folk, som vi skal til de internationale operationer, siger oberstløjtnant Jens Kofoed, der er chef for Produktionsdivisionen i Hærens Operative Kommando.

– Frafaldet er relativt højt. Det har fundet sted i løbets af uddannelsens otte måneder, og vi ved ikke præcist, hvad årsagerne på nuværende tidspunkt er, men det vil vi nu finde ud af og indrette os efter.

- Juni-holdet fra 2005 var det første egentlige hold, der gennemførte den nye uddannelse, og der er måske brug for justeringer. Det vil vi også se på, siger oberstløjtnant Jens Kofoed.

Flere grunde
- Enten opsiger vi kontrakten, fordi konstabeleleven ikke er egnet til at gennemgå uddannelsen og den efterfølgende udsendelse. Eller også siger konstabeleleven selv op, og det kan der være flere grunde til.

Det kan jo være, at konstabeleleven får tilbudt et civilt arbejde, som han ikke havde, da han besluttede sig for at tegne kontrakt.

Det viser sig måske også, at uddannelsen ikke er, som konstabeleleven forventede. Han mister derfor motivationen til at fortsætte og opsiger sin kontrakt.

Endelig er konstabeleleven ganske givet også underlagt et pres fra familier og venner, når tiden for udsendelse nærmere sig.

Der er måske også andre årsager til frafaldet, men vi ved det ikke på nuværende tidspunkt, og derfor vil vi i samarbejde med Forsvarets Personeltjeneste og ved hjælp af spørgeskemaer undersøge, hvad årsagerne er.

Fylder op
I juni 2005 startede 528 konstabelelever på Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse. En opgørelse otte måneder senere viser, at 166 af dem ikke gennemførte uddannelsen. Det svarer til omkring 30 procent.

De frafaldne fra uddannelsen erstattes af gengangere fra missionsområderne, af tidligere værnepligtige, af de folk der har en reaktionsstyrke kontrakt og endelig af fast personel.

- Vi udfylder altså rammerne, men frafaldet bør mindskes, og det går vi i gang med, siger Jens Kofoed.