Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Gardehusar Bærs belønnet med Hestens Værns Ur 
Gardehusar Bærs
Gardehusar Bærs- alias Karen Sigrid Nørgaard Wienecke
Værnepligtig Gardehusar belønnet for godt horsemanship af foreningen Hestens Værn.
01-02-2007 - kl. 08:59

Gardehusar Bærs har modtaget Hestens Værns Ur. Uret overrækkes den værnepligtige, som udmærker sig særlig ved godt horsemanship i forbindelse med omgangen med regimentets heste. GH Bærs er udvalgt blandt godt 80 værnepligtige ved hesteeskadronen, hvor hun bl.a. har gjort tjeneste som sygestaldvagt.

Bag GH Bærs gemmer sig 23-årige Karen Sigrid Nørgaard Wienecke. Karen Wienecke stammer fra Bærs ved Skive, og har altså fået sin hjemby som soldaternavn, således som der er tradition for ved Gardehusarregimentet. 

”Gardehusar Bærs har under sin værnepligtstjeneste ved Hesteeskadronen udvist særlig stor interesse, flid og omsorg i omgang med regimentets heste. Gardehusaren har aldrig sparet sig selv for at sikre ve og vel for eskadronens heste, såvel inden for som uden for normal daglig tjeneste. Hun tjener som et godt eksempel for alle hestefolk”, udtaler eskadronchef P. Holm, Gardehusarregimentet.

Hestens Værns Ur blev overrakt ved en højtidelighed på Antvorskov Kaserne i forbindelse med hjemsendelsen af værnepligtsholdet.

For at blive bereden gardehusar gennemgår den værnepligtige først 3 måneders grunduddannelse inden den beredne tjeneste påbegyndes.
Tjenesten i eskadronen stiller store krav til den enkelte gardehusar. Hestene skal rides hver eneste dag og passes døgnet rundt. Man skal deltage i eskorter, f.eks. ved nytårskur, udenlandske statsbesøg, ambassadørmodtagelser og opvisninger, og hver onsdag er der byridning i regimentets hjemby Slagelse.

Flere oplysninger
Foreningen Hestens Værn, tlf. 4586 8774, post@hestens-vaern.dk, www.hestens-vaern.dk