Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
20. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Gardehusar som diplomat i Sudan 
Rejsebrev fra Sudan den 14. november 2007.
19-11-2007 - kl. 06:10

Kære alle.

Situationen i hele Sudan udvikler sig stadig dårligt. Vores militære rapporter fortæller, at især SPLA (syd hæren) ikke overholder fredsaftalen. De unddrager sig moniteringen af deres tropper ved at flytte små enheder rundt, således det er svært at overskue. Ligeledes har SPLA i mange tilfælde nægtet observatørerne adgang til deres kaserner, og SPLA har påbegyndt bevæbning af enheder og lokale oprørere.

Allan på Arabisk.

Allan på arabisk. For nylig slog SPLA fire soldater fra SAF (nordhæren) ihjel. Force Commander har nu nævnt dette på to morgen briefinger, og han er meget bekymret.

Endvidere er det nævnt i
vores daglige situations -rapport, -som min afdeling udarbejder og sender til SRSG (Chefen for FN i Sudan). Imidlertid er netop dette punkt -hver gang taget ud af den rapport som sendes til FN hovedkvarter i New York. Det synes jeg er noget skræmmende.

Fredsforhandlinger vedrørende Darfur var begyndt i Libyen, men er nu udsat, idet der mangler en lang række oprørs-bevægelser, og de skulle jo gerne med for at vi kan få en endelig løsning på Darfur. Det er et eller andet der siger mig, at dette bliver meget svært.

På mit arbejde er der nu nedsat disse teams som vi skal arbejde sammen i. Der er nedsat fire teams. Et skal arbejde med Sydsudan, et med national politik, et med de tre områder hvor tilhørsforholdet til nord og syd ikke er afklaret, og et team skal arbejde med Darfur.

Jeg skal fortsat arbejde med Darfur, men vi er nu to personer i team Darfur (der mangler at blive ansat 13 personer i JMAC). Jeg skal arbejde sammen med en tysk kvinde der hedder Annet, og hun er Doktor i Politik (jeg har nu hørt, at det er noget nemmere at blive doktor i Tyskland).Og i dag (11. november) fortalte Annet mig så, -at hun er træt af at være i Sudan, og vil hjem til Tyskland, når hendes kontrakt udløber den 10. december 2007. Hun er træt af affald, varmen og den manglende vilje til at gøre en forskel. Jeg forstår hende udmærket. Desværre betyder det så for min afløser, at han igen er alene om Darfur.

Afdelingen har forsat sin databasesektion, en rapporterings enhed og en sikkerheds enhed.

Og så har vi været på tur. Ved hovedkvarteret er der en velfærdsafdeling. Imidlertid har det været således, at opslagene om aktiviteter normalt er kommet ud en til to dage efter arrangementets afholdelse. Denne gang lykkedes det os at få opslaget ud tre dage før afholdelsen, og vi meldt os til en tur på den Blå Nil.

Det var to fladbunde pramme der var bundet sammen med et par stykker reb, og vi sejlede herefter ca. 4 kilometer opstrøms mod veste. Det tog ca. 2 timer, og undervejs var der udmærket mad, og noget larmende musik. Desværre manglede der et effektivt fadølsan-læg, -ja der var jo ikke noget, men jeg er sikker på -at turen havde været lidt hurtigere med et par kolde fadbamser. Alt i alt var det dog en god og hyggelig tur, og en god oplevelse at få med hjem.

I nattens mørke var Khartoum helt pæn, idet affaldet var usynligt, og lugten ikke nåede ud til de to sammenbundne pramme.

Vi sejlede godt nok på den Blå Nil, men rettelig burde den faktisk hedde den Brune Nil.

Ombord på prammen og på vej opad den Blå Nil med en oplyst bro i baggrunden.
Ombord på prammen og på vej opad den Blå Nil med en oplyst bro i baggrunden.

Field Commander Adam Bakheit (til højre) fra SLA og hans adjudant i flyet på vej til fredsforhandlinger i Sirte, Libyen.
Field Commander Adam Bakheit (til højre) fra SLA og hans adjudant i flyet på vej til fredsforhandlinger i Sirte, Libyen.

Den 31. oktober 2007 havde vi en lille medaljeparade i lejligheden, hvor jeg satte FN medaljen på major Klaus Bom-gaard bryst, og den 13. November fik major S.M. Boyle fortjenstmedaljen, som jeg overrakte i forbindelse med en lille festlighed på hotel Bourganvilla. Portvinen må vi have til gode.

Fra vores lille medaljeparade i lejligheden. Fra venstre major Tage Løjborg-Nielsen (tog hjem 3. november) major Allan Vennike, major Klaus Bomgaard og kaptajn Lars Højbak.
Fra vores lille medaljeparade i lejligheden. Fra venstre major Tage Løjborg-Nielsen (tog hjem 3. november) major Allan Vennike, major Klaus Bomgaard og kaptajn Lars Højbak.

Og så er Lars og jeg ved at tjekke ud. Det var svært at komme ind i FN systemet, men det er ligeså svært at komme ud. Vi render fra kontor til kontor, og skal have stempler på  vores udtjeknings papirer, og jeg kan garantere jer for -at det er en flok små konger der sidder rundt på disse kontorer, så igen er det tegnefilmen med Asterix jeg tænker på.

Jeg glæder mig til at komme hjem. Jeg glæder mig til at slippe væk fra varmen, affaldet, lugten af råddenskab, en kaotisk trafik og ikke mindst de sanitære forhold. Jeg glæder mig til at få maven på ret køl igen, og ikke have regel-mæssig diare. Jeg ved p.t. ikke rigtigt hvad jeg vil savne ved Sudan. Forleden aften sad vi og talte om hvilke gode sider der var ved Sudan. Indtil videre er vi kommet på to ting; Tøjet tørrer hurtigt, og de er gode til at pudse facader.

Dette er mit sidste rejsebrev, og jeg takker for de mange positive tilkendegivelse jeg har modtaget fra jer. Tak for mail og moralsk støtte. Det har virkelig betydet meget. Jeg er hjemme i slutningen af november, og regner herefter med at holde en god lang ferie og afspadsering.

Tak til jer alle, og nyd virkelig kulden i Danmark.

De bedste hilsner

Allan Vennike