Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
22. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Historisk Samling åben 
Historisk Samling åben
Nu får borgerne mulighed for at se de mange spændende ting fra regimentets lange og stolte historie....
12-07-2005 - kl. 06:00

Den militærhistoriske samling på Antvorskov Kaserne er nu åben for offentligheden.

Af John Jakobsen

Gardehusarregimentets militærhistoriske samling er nu åben for offentligheden. Samlingen blev officielt indviet af kronprins Frederik i begyndelsen af maj. Men først nu får borgerne mulighed for at se de mange spændende ting fra regimentets lange og stolte historie.
- Det skyldes først og fremmest, at vi har skullet finde folk til at passe samlingen. Det er jo altsammen på helt frivillig basis, fortæller presseofficer Kaj Allan Vennike.

Det bliver Helmer Christensen og Poul Erik Johansen, der vil tage imod gæsterne i museet på kasernen. De vil også kunne fortælle de besøgende om de mange uniformer, medaljer, sabler og billeder i samlingen.
- Vi har også fået indrettet en lille foredragssal, hvor man kan se et lysbilledshow, siger Kaj Allan Vennike.

Der er for nuværende åbent hver onsdag fra 10.00 til 14.00.
- Onsdag er jo også den dag, hvor vi rider gennem byen. Så det er meget naturligt, at vi vælger den dag som åbningsdag, siger Kaj Allan Vennike.

I vinterperioden vil samlingen sandsynligvis være lukket.
- Men der vil være mulighed for at modtage grupper efter aftale, Så hvis f.eks en skoleklasse vil se samlingen, kan de blot henvende sig, siger Kaj Allan Vennike.

Håndvåben, uniformer og sågar heste er med på udstillingen. Derimod må man undvære kampvogne.
- De større ting som biler og kampvogne havde vi på udstillingen, da den var i Næstved. Men her i Slagelse mangler vi simpelthen plads, siger Kaj Allan Vennike.