Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
19. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Hold ni har nu kommandoen! 
IRAK: Kommandooverdragelse mellem hold otte og hold ni i Irak har nu fundet sted.
12-02-2007 - kl. 16:12

Af Peter Abildgaard, presseofficer

I de tidlige morgentimer, mens solen endnu var på vej op, samledes hold otte og hold ni på den improviserede paradeplads i Camp Einherjer i Irak.

Dagen var nu kommet, hvor kommandoen over det danske kontingent i Irak skulle overdrages fra oberst Per Mikkelsen til oberst Kim B. Petersen.

Hold 9 er klar til paraden.

Hold 9 er klar til paraden.

Chefen for det afgående hold otte, oberst Per Mikkelsen talte om de mange vanskelige opgaver, som holdet var blevet præsenteret for siden ankomsten til Irak i august sidste år. Men Per Mikkelsen kunne også konstatere, at den danske styrke alligevel havde formået at gøre en forskel for denne del af Irak til det bedre. Desværre havde omkostningerne også været store. Obersten omtalte således dem, som har mistet det mest dyrebare, selve livet under perioden.

Herefter blev fanen overrakt chefen for hold ni, oberst Kim B. Petersen.

Fanen overdrages til hold 9.

Fanen overdrages til hold 9.

Oberst Kim B. Petersen startede med at takke hold otte for deres indsats i missionsområdet. Obersten takkede også for den gode lejr - Einherjer - som det var lykkedes holdet at skabe på kort tid. Han henvendte sig herefter til hold ni og sagde:
- Jeg har nu overtaget kommandoen. Alle opgaverne ligger nu i vores hænder. Vi har trænet til dette i lang tid og jeg ved, i er alle klar til opgaven. Soldater: Pas godt på jer selv og pas godt på jeres kollegaer.

Oberst Kim B. Petersen.

Oberst Kim B. Petersen.