Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Ingen husarer på onsdagsridt i Slagelse 
Onsdagsridt aflyst i Slagelse onsdag den 19. juli. Derimod er der ridt i Næstved.
18-07-2006 - kl. 10:20

Der er ingen grund til at stille sig op i det danske sommervejr i morgen - og vente på, at de flotte gardehusarer rider gennem Slagelse.

Antvorskov Kaserne oplyser nemlig, at Gardehusarerne ikke rider gennem Slagelse by onsdag den 19. juli.

Gardehusarernes hesteskadron gennemfører derimod et byridt med ca. 40 heste gennem Næstved på onsdag den 19. juli i forbindelse med den årlige tur til Vejlø.

Der er et godt rideterræn og gode omgivelser i området, så når de er der alligevel, rider de igennem byen ligesom sidste år.

Der er start kl. 12.30 ved IdéMøbler på Kanalvej 1. Derefter rides der ad Indre Vordingborgvej og Østergade mod Rådhuset, hvor Gardehusarerne hilser på viceborgmester Per Andersen cirka kl. 13.

Derefter er ruten Torvestræde, Axeltorv, Kindhestegade og Indre Ringstedgade og Rådmandshaven.
Kl. ca. 15:00 vil der på Rådmandshavens parkeringsplads være opvisning med spring og hug med sabler.