Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
20. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
KFOR 14 - Nyhedsbrev nr. 1 
KFOR 14 - Nyhedsbrev nr. 1
Lejren er meget moderne, og tilbyder en række muligheder i vores endnu knappe fritid.
22-03-2006 - kl. 09:14

Kompagniet er landet i Kosovo, og er her, efter en måned, endelig ved at finde ind i en rytme.

Jeg vil i følgende nyhedsbrev give en lille up-date på hvad vi har lavet siden ankomsten 15. februar.
 
Forkommandoet bestående af undertegnede, delingsførerne og mange af gruppeførerne landede i Pristina lufthavn 15. februar om eftermiddagen. Vi blev mødt af hold 13 som synligt var glade for at se os. De regnede naturligvis med, at vi ville møde op, men det er nu engang dejligt at se afløsningen ankomme.

Den efterfølgende uge gik med at få optalt alt materiellet og komme ud og kigge på kompagniets ansvarsområde. Alle hjemme i Danmark havde lovet os meget koldt og barsk vejr. Vi blev dog mødt af en dejlig varme, og høj sol. Det skulle dog senere ændre sig!

I den efterfølgende uge ankom resten af kompagniet i små dråber således, at vi kunne melde alle samlet 21. februar.

KFOR 14 - Nyhedsbrev nr. 1

De efterfølgende uger blev brugt til at komme ind i en rutine og til at lære vores nye ansvarsområde at kende, hvor vi kører patruljer på alle tider af døgnet.

En patrulje tager normalt mellem 3-6 timer. Patruljen består af næsten alle medlemmerne af en infanterigruppe. Selve patruljen bliver gennemført i vores ”lette” køretøjer (Mercedes GD), og indeholder et antal fodpatruljer og mobile kontrol poster (MCP). Gruppen planlægger stort set selv hvilken rute de skal køre.

I f.m. de planlagte fodpatruljer, skal alle gruppe medlemmerne ud og gå rundt blandt de lokale. Grupperne har i den forbindelse ofte en tolk med for at kunne tale med de lokale, som de møder. Formålet med fodpatruljerne er, at komme tæt på de lokale mhp. bedre at kunne vurdere den generelle stemning. Indtil videre må alle erkende, at her er meget stille!!

En mobil kontrol post (MCP) er en chikane, som patruljen opstiller på de store veje. Formålet med MCP er at kontrollere trafikken. Vi kontrollerer i den forbindelse førerbevis og ser om registreringsattesten passer til bilen. Hvis patruljen mener, at der er grund til at undersøge bilen eller personerne nærmere, er det tilladt.

KFOR 14 - Nyhedsbrev nr. 1

Ud over de daglige patruljer bliver der også tid til forsat uddannelse. I lejren (Camp Olaf Rye (COR)) er der plads til at kunne gennemføre en del forskellig uddannelse, men her i starten af vores ophold fokuserer vi på det vi kalder Crowd Riot Control. Det er en ret som vil blive brugt såfremt de lokale begynder på voldelige demonstrationer.
Desuden har vi besøgt den lokale skydebane et par gange.

Lejren er meget moderne, og tilbyder en række muligheder i vores endnu knappe fritid. Bla. er her et stort motionscenter, en stor gymnastik sal hvor der spilles hockey og fodbold samt bla. mulighed for spinning. Desuden er her et antal internet forbindelser samt velfærdstelefoner så vi har mulighed for at holde kontakt til jer hjemme i Danmark. Der er mulighed for at løbe rundt om lejren af en 1,4 km. lang rute. Vi kan se en beach-volly bane, men vil først udforske den, når vejret bliver varmere.

Cafeteriet leverer god mad tre gange i døgnet i rigelige mængder.

Vejret hernede er meget omskifteligt. Vi kan den ene dag gå rundt i skjorte for at vågne op næste dag til en masse sne. Temperaturen svinger utroligt meget, men vejrudsigten for den næste uge lover temperaturer op til 15 grader, så det ser vi meget frem til.

Alle er ved godt mod, og har indtil nu markeret sig på en meget positiv måde.


Med venlig hilsen

Mikkel Ipsen
kompagnichef