Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Køb af løbesko 
I bedre form - Køb af løbesko
Gode råd til køb af løbesko ...
04-07-2005 - kl. 06:00

I bedre form
Jeg er i gang - nu vil jeg træne rigtigt!

Af Center for Idræt.

Vi håber, du er kommet godt i gang og allerede er begyndt at blive afhængig af din regelmæssige tur ud i den friske luft. Regelmæssig kredsløbstræning kræver, at udstyret er i orden - til gengæld er det ikke så meget, man har brug for!

Løbesko
Det er vigtigt, at du vælger de rigtige løbesko. Skoene skal passe til din løbestil og løbevaner, ellers får du skader. Sko, der ikke passer til din løbestil, kan nemt være skyld i skader i fødder, knæ, hofte og ryg. Som tegningen viser, er det benets og især føddernes konstruktion, der afgør din løbestil.

Skoene skal sørge for at støtte eller være bløde de rigtige steder, så løbestilen bliver neutral. Hvis du lander mest på forfoden, skal skoene stødabsorbere meget der, og hvis du lander på hælen, er det her, der er mest behov for støddæmpningen. Sko, der er beregnet til blødt underlag, vil give dig problemer, hvis du altid løber på asfalt eller fliser.

Et par lette konkurrencesko kan være skyld i skader. De er konstrueret med lav vægt som det vigtigste og i mindre grad stødabsorbering og støtte. Konkurrenceløbere er ofte lette, og har derfor ikke brug for så meget affjedring. Den lidt tungere løber bør derfor ikke vælge de lette sko - og slet ikke til daglig træning. Selv et enkelt halvmaraton kan resultere i en overbelastningsskade, som tager lang tid at komme af med.

Et par gode løbesko kan nærmest betragtes som sikkerhedsudstyr og stiller derfor krav til rådgivningen, når de skal anskaffes. De færreste køber en barnestol til den nyfødte, hvis ekspedienten ikke kan svare på, om den kan beskytte ordentligt ved et uheld - sådan skal det også være, når du køber sko. Vælg din forretning omhyggeligt.

Ekspedienten skal være ordentligt uddannet, og han skal vise, at han vil give dig mulighed for at vælge mellem et begrænset antal sko, der netop passer til din løbestil. God jagt på din næste løbesko!

Gode råd til køb af løbesko
• Tag dine gamle sko med i butikken. Som du kan se på tegningen, giver de ekspedienten et fingerpeg om din løbestil.

• Find butikker der udfører løbestilsanalyser. Det er gratis, og giver ekspedienten det bedste grundlag for vejledning.

• Fortæl ekspedienten hvilket underlag du oftest løber på, hvor langt du løber og hvor ofte. Oplysningerne er af stor betydning for hvilken type sko, du har brug for.

• Vælg en specialforretning for løbere, hvis det er muligt. Skoene er ikke dyrere, og du kommer ikke til at bruge flere hundrede kroner
på et fejlkøb.