Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
15. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Mindehøjtidelighed i Roskilde 
Vi har fået en ny dato i Gardehusarregimentets historie, som vi helst havde været foruden, sagde regimentschefen, oberst I.H. Sørensen.
05-12-2007 - kl. 10:51

Næsten en uge er forløbet på uforståelig vis, siden vi alle modtog den forfærdende meddelelse om, at konstabel Casper Alexander Cramer og konstabel Mark Visholm var omkommet i en ildkamp i det sydlige Afghanistan den 29. november 2007. Sådan indledte chefen for Gardehusarregimentet, oberst Ib Hedegaard Sørensen, sin tale ved kisterne med de to faldne soldater i Roskilde Lufthavn onsdag den 5. december.

Vi har dermed fået en ny dato i Gardehusarregimentets historie, som vi helst havde været foruden. Men vi kan ikke ændre den forfærdelige kendsgerning, og for alle der er samlede her i dag for at tage imod Casper og Mark, så må vi lære at leve med det.

Ingen – udover de nærmeste pårørende her til stede – vil kunne forstå omfanget af jeres tab. De, der er forældre, vil måske kunne forstå lidt, men de vil naturligt skyde tanken bort, for den er for tung at bære. Jeres offer til den fælles sag, som 5. Spejdereskadron arbejder for i Afghanistan, og som soldaterne på det kommende Hold 5 uddanner sig til, blev det største man kan give.
Alle ved Gardehusarregimentet vil være jer pårørende tak skyldig for al tid.

Kisterne på vej fra flyet og ind til mindehøjtideligheden. Forrest Mark Visholm og derefter Casper Alexander Cramer. Foto: Per A. Rasmussen.
Kisterne på vej fra flyet og ind til mindehøjtideligheden. Forrest Mark Visholm og derefter Casper Alexander Cramer. Foto: Per A. Rasmussen.

Det danske Hercules 130-J landede præcis klokken 11, og de to kister blev båret ud af flyet af en æresvagt. Der var tre soldater fra Afghanistan ved hver kiste, og de øvrige var fra Gardehusarregimentet i Slagelse. Slesvigske Musikkorps spillede ”Kongernes Konge”, indtil kisterne var anbragt i det lokale, hvor mindehøjtideligheden fandt sted.

Til stede var de nærmeste pårørende, kammerater og kolleger. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, og chefen for Gardehusarregimentet, oberst Ib Hedegaard Sørensen, var ledsaget var ledsaget af repræsentanter fra den  britiske og amerikanske ambassade i København, forsvarsattaché oberst Richard MacCormac og hærattaché major Emily I. Thomas.
Gardehusarregimentet havde opstillet et æreskommando, der medbragte regimentets estandart.

Oberst Ib Hedegaard Sørensen lagde blomster ved de to kister, og talte bagefter. Derefter læste feltpræst Jens Andreas Christensen og afsluttede med at lyse velsignelsen.

Kisterne blev båret ud til de ventende rustvogne, mens musikkorpset spillede ”Det var på Isted Hede”, og da rustvognene var kørt bort, var mindehøjtideligheden slut.

Æresvagterne opstillet ved de to rustvogne, der er klar til at forlade lufthavnen. Foto: Per A. Rasmussen.
Æresvagterne opstillet ved de to rustvogne, der er klar til at forlade lufthavnen. Foto: Per A. Rasmussen.

OB I.H. Sørensen's taleseddel til de pårørende ved højtideligheden  >>