Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Modtagelse i Roskilde Lufthavn 
Onsdag kl. 11 kommer kisterne med de to dræbte Gardehusarer til Roskilde Lufthavn, hvor der gennemføres en mindehøjtidelighed.
04-12-2007 - kl. 09:30

Kisterne med konstabel Mark Visholm og konstabel Casper Alexander Cramer lander i Roskilde Lufthavn onsdag den 5. december kl. 11.

Der vil derefter være en mindehøjtidelighed, som vil blive overværet af de pårørende og de nærmeste venner og kolleger.

Mindehøjtideligheden forestås af chefen for Gardehusarregimentet, oberst Ib Hedegaard Sørensen, og feltpræst Jens Andreas Christensen.

Et æreskommando med Gardehusarregimentets estandart samt Slesvigske Musikkorps vil deltage i ceremonien.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, deltager i ceremonien.

Konstabel Casper Alexander Cramer bisættes fra Grøndalskirken, København NV,  lørdag den 8. december kl. 12 ved en privat ceremoni.

Konstabel Mark Visholm bisættes ved en militær ceremoni lørdag den 8. december kl. 14 fra Skælskør Kirke.

Til redaktionen
Pressen inviteres til at fotografere flyets ankomst, og at kisterne bæres ind i det modtageområde, hvor mindehøjtideligheden finder sted. Pressen vil således ikke kunne overvære selve mindehøjtideligheden.

Der vil ikke være mulighed for at tale med de pårørende.

Mødested og –tid: Roskilde Lufthavn senest kl. 10.30.
Kontaktmulighed: Presseofficer Hans Vedholm, mobil 23 21 01 85