Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
19. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Motormekaniker rider eskorte 
Overkonstabel Lars Dolmer til hest  ved siden af en værnepligtig Gardehusar.
Overkonstabel Lars Dolmer til hest ved siden af en værnepligtig Gardehusar.
Man kan også finde ham bag sadelmagerens symaskine, hvor han er i gang med at reparere.
09-10-2007 - kl. 09:27

Tekst og foto: John Kreiner.

Det er ikke mange mekanikere, der rider med, når Gardehusarerne rider eskorte i forbindelse med officielle statsbesøg og lignende. For overkonstabel af 1. grad Lars Dolmer er det blevet en del af et spændende job.

Langt de fleste motormekanikere er kendetegnet ved, at de som regel træffes med det meste af overkroppen dybt nede i et motorrum på et køretøj.

Det gælder også for overkonstabel af 1. grad Lars Dolmer, der er fast motormekaniker ved Gardehusarregimentets Hesteskadron i Slagelse.
I næste øjeblik kan man møde ham i fuld galla til hest i en eskorte på vej gennem Købehavn i forbindelse med et statsbesøg.

Motormekaniker, overkonstabel af 1. grad Lars Dolmer skal stadig skrue på eskadronens vognpark, og skulle et sæde på Gardehusarregimentets landauer (i baggrunden) trænge til en reparation, så kan han også det.
Motormekaniker, overkonstabel af 1. grad Lars Dolmer skal stadig skrue på eskadronens vognpark, og skulle et sæde på Gardehusarregimentets landauer (i baggrunden) trænge til en reparation, så kan han også det.

Man kan også finde ham bag sadelmagerens symaskine, hvor han er i gang med at reparere et sæde til en GD’er. Eller et flot seletøj til en hest -et såkaldt snekketøj, der er besat med sneglehuse.

Og samme eftermiddag kan man finde ham ved PC’eren, mens han administrerer eskadronens 22 køretøjer for eftersyn mm. Det sidste er blevet en større del af jobbet, mens hans sektionsfører er udsendt i international tjeneste. Inden han skal hjem, når han også at ride en tur på den hest, Armé, der er hans personlige ansvar i eskadronen.

Nogle af de overkonstabler, der har en vis årrække på bagen, og som selv har gjort noget for at holde sig ajour med udviklingen, er guld værd for en så specialiseret enhed som Hesteskadronen, siger eskadronchefen, major Per Holm.

Ja, de er guld værd for hele forsvaret, for her er tale om “bred anvendelighed” i ordets mest vidtrækkende betydning. Og så er det rart at vide, som chef, at hvis eksempelvis Dolmer står overfor en opgave, han ikke umiddelbart har kendskab til, så ved jeg med sikkerhed, at han meget hurtigt får det - og løser opgaven.

OKS-1 Lars Dolmer og Major Per Holm.
OKS-1 Lars Dolmer og Major Per Holm.

48-årige Lars Dolmer er vokset op med Gardehusarregimentets Hesteskadron. Hans far, afdøde major Jørgen Dolmer, var indtil sin pensionering midt i 1980’erne flere gange chef for eskadronen.
Alligevel var det tilfældigheder, der bragte ham selv ind mellem hestene ved regimentet.

Han er oprindeligt udlært automekaniker hos Opel i Næstved, og den militære tilværelse begyndte først i forbindelse med værnepligten i oktober 1979, da han blev indkaldt til Hærens Materielkommando -HMAK.

Jeg valgte efter værnepligten at fortsætte i forsvaret og tegnede kontrakt som konstabel. Herefter fulgte en årrække på Garnisonsværkstedet ved Gardehusarregimentet, der den gang lå i hjembyen Næstved, fortæller Lars Dolmer.

Siden blev det til nogle år som mekaniker i en kampvognseskadron, før turen gik til kampvognsværkstedet i Kalby Ris lige uden for Næstved.

Selvfølgelig kan man godt blive træt af at skrue på biler og kampvogne, så da der blev mulighed for at overtage en plads som sadelmager, slog jeg til og fik alle de kurser, der hører til dette. Jeg måtte simpelthen prøve noget nyt.

Fem år som mekaniker på "TOW" panserværns- systemet er også blevet bogført på Lars Dolmers stamkort, før han atter kom tilbage til symaskinerne som sadelmager.

To udsendelser er der også blevet plads til, en gang til Kosovo og en gang til Irak.

I forbindelse med overgangen til ny struktur flyttede jeg fra den søjle, der omfattede Forsvarets Materieltjeneste (det tidligere HMAK), og over i operativ struktur, og det blev så til denne stilling i Hesteskadronen som motormekaniker. I øvrigt en stilling, hvor eskadronchefen sagde, at det var “et must”, at jeg lærte at ride.

Jeg har altid befundet mig godt i forsvaret,men har vel som alle andre også haft perioder, hvor det var knap så morsomt som til andre tider, siger overkonstablen.

Jeg ved godt, at det lyder som en lidt poppet floskel, men jeg glæder mig faktisk til at komme på arbejde hver eneste dag, fortsætter han. Men det hænger måske også sammen med, at alle har taget pænt imod mig fra den første dag, jeg var i eskadronen.

Min primære funktion er der ikke tvivl om, det er at sikre, at eskadronens 22 køretøjer ruller. De 22 køretøjer omfatter alt fra helt store hestetransportvogne over GD’ere til en traktor og andre maskiner. Det drejer sig om vedligeholdelse, reparationer og eftersyn, og det er tillige et spørgsmål om at sikre, at de køretøjer, der skal klares udenfor vores eget regi, eksempelvis til større eftersyn, kommer af sted til tiden.

Som et fingerpeg om arbejdets omfang kan jeg nævne, at de køretøjer, vi har, alene kræver omkring 100 eftersyn om året.

Det ligger også i det meget selvstændige job, at han skal finde den rigtige “underentreprenør”, hvis noget skal laves udenfor kasernen, og som alle steder i forsvaret, så indebærer dette også, at finde den billigste. Eksempelvis kan de på kasernen ikke selv klare de store hestetransportvogne indvendigt.

Jeg har lært at ride nu, hvor jeg har brugt en del fritid på, at få eskadronens ridelærere til at tage sig af det, siger han videre. Jeg havde prøvet at ride et par hyggeture med min far i sin tid, men jeg havde aldrig lært at ride, da jeg kom hertil.
 
Lars Dolmer og Armé. Egentlig er eskorterne forbeholdt de værnepligtige, men når der opstår huller på grund af sygdom eller lignende, så bruger eskadronchefen os fra konstabelgruppen til at “fylde op med”, siger Lars Dolmer, og vi kan da lige så godt indrømme, at det er spændende at være med til - også efter så mange år i forsvaret.

Lars Dolmer har fået “udleveret” sin egen hest, Armé, og det betyder, at han blandt andet har ansvaret for, at den bliver redet hver dag. - Selvfølgelig er det en slags tjeneste, men sådan opleves det ikke, siger han. Jeg tager da ofte til Slagelse og rider en tur på en fridag og i mine ferier - og jeg nyder det.

Overkonstabel af 1. grad Lars Dolmer er ikke holdt op med at være soldat, fordi han har fået et rart job mellem biler og heste.

Jeg har faktisk også en del opgaver, når de værnepligtige skal gennem deres kontroløvelser - det, der tidligere blev betegnet som “Rex-turen” - ligesom jeg ofte er med de værnepligtige i skydelejr mv.
Det betyder, at jeg samtidig får vedligeholdt min egen militære uddannelse.

Jeg er trods alt stadig soldat, og selv om jeg skifter lidt mellem kedeldragt, ridestøvler og gallauniform, så hersker der ikke tvivl om, at jeg næppe har haft min sidste udsendelse i internationale operationer, og jeg tager den naturligvis, når det bliver min tur igen, slutter overkonstabel af 1. grad Lars Dolmer, men så er det vigtigt stadig at kunne det militære håndværk også.