Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
16. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Når soldaterne kommer hjem 
AFGHANISTAN: Udvidet program for de soldater der har været udstationeret i Helmand provinsen.
Styrken kommer hjem i løbet af de næste ti dage.
02-10-2006 - kl. 08:11

Langt hovedparten af de udsendte soldater i Helmand provinsen i det sydlige Afghanistan har været udsendt flere gange tidligere. Hjemkomstprogrammet gennemføres derfor i hovedsagen efter det sædvanlige standardprogram, som sættes op, når soldater normalt kommer hjem fra udsendte missioner.

Forud for soldaternes hjemrejse tilbydes de pårørende en orientering om programmet efter soldaternes hjemkomst og om de reaktioner og eftervirkninger, som kan indfinde sig. Soldaterne vil modtage en tilsvarende orientering.

- Vi har denne gang valgt at ændre en smule i programmet og udsendt et briefinghold til enheden i Afghanistan, så de er orienteret før deres hjemrejse, siger oberst Jens Kofoed fra Hærens Operative Kommando. Det sker blandt andet, fordi soldaterne direkte efter hjemkomst afholder velfortjent efterårsferie. Soldaterne kommer til Danmark i forskellige hold i løbet af de næste ti dage.

Fra en til to dage
I perioden 23. til 27. oktober gennemføres det normale afviklingsarrangement over tre dage i Rønne, Varde, Aalborg og Vordingborg. Under arrangementerne afholdes blandt andet et pårørendearrangement og en hjemsendelsesparade. Herefter indgår soldaterne i deres normale enheder på tjenestestederne.

I slutningen af januar og begyndelsen af februar 2007 gennemføres det såkaldte 3 måneders arrangement, hvor soldaterne er samlet og kan drøfte erfaringer og oplevelser sammen. Dette arrangement er på dette hold udvidet fra den normale ene dag til to dage, for at soldaterne kan være sammen i længere tid.

I perioden efter 3. måneders arrangementet vil kontaktpsykologerne komme rundt på tjenestestederne. Her får soldaterne tilbud om, at de kan konsultere en psykolog, hvis de ønsker det. Som yderligere opfølgning vil soldaterne efter seks måneder modtage et spørgeskema, og besvarelserne vil blive anvendt i den videre evaluering.

Erfaringsmøder
Ud over disse tiltag gennemføres der erfaringsmøder 30. og 31. oktober, hvor hjemlige myndigheder og de udsendte chefer og førere fra denne mission drøfter og udveksler erfaringer om blandt andet uddannelsen og udsendelsen.