Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
15. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Nye svendebreve udleveret. 
Serviceassistenter 31. marts 2005
Så rundede gardehusarregimentet endnu et af de skarpe hjørner ....
05-05-2005 - kl. 11:43

Endnu et skarpt hjørne er rundet

Af: Seniorsergent Jonny Sørensen, Forsvarets Rådgivning og Omstilling

Så rundede gardehusarregimentet endnu et af de skarpe hjørner i optimeringsprocessen.

Alle de involverede 40 medarbejdere i projektet er nu behørigt udstyret med det velfortjente svendebrev som henholdsvis Servicesassistent og Ejendomsserviceteknikker.


Rosende ord og lykønskninger
Den 31. marts blev der afholdt endnu en på alle måder fornem ceremoni på Selandia, Center for erhvervsuddannelse i Slagelse, med overrækkelse af svendebreve til de sidste 13 serviceassistenter fra GHR og 2 fra Flådestationen i Korsør, og der var som sædvanlig masser af rosende ord og lykønskninger fra både skolen og arbejdsgiver.

Regimentet som arbejdsgiver, var repræsenteret ved OL Jørgen Spliid samt ledere fra både cafeteria og rengøringen.

Jørgen Spliid havde helt i trit med tiden, bygget sin fornemme tale til pigerne og skolen op omkring "Den grimme ælling" af H.C. Andersen.

Der var derudover flotte ord fra organisationerne og Uddannelseschef Mette Tram Pedersen fra Selandia.


Så var det Ejendomsserviceteknikkernes tur
Den 13. april var det de sidste 6 af Ejendomsserviceteknikkerne der skulle holde en tilsvarende afslutning af deres faguddannelse. Dette foregik igen på Københavns Tekniske skole i Glostrup, hvor de også har gennemført den teoretiske del af uddannelsen. Her var der igen masser af ros, gaver og anerkendelse fra såvel skole som organisationer og faglige udvalg, endvidere holdt elevrepræsentanten fra klassen, en humoristisk tale, der også fremhævede ansatte ved Gardehusarregimentet.


Navnene på de nyudnævnte serviceassistenter:
Grethe Nielsen, Vita Binder, Ingrid Sommerstedt, Lennie Thomassen, Susanne Hansen, Helle Petersen, Ingelise Allerelli, Doris Petersen, Lone Zeuch, Marianne Andersen, Mette Olsen, Marianne Thuesen, Ulla Petersen fra Gardehusarregimentet og Susanne Haburg, Lone Hansen, fra Korsør Flådestation.


Navnene på de nyudnævnte ejendomsserviceteknikere:
Per Lindegaard, Egon Nielsen, Bent Jensen, John Nielsen, Erling Gudman, Hans-Jørgen Nielsen fra Gardehusarregimentet