Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Orienteringsbrev nr 5 til pårørende 
Camp Arafjan, Kuwait den 8. august: Det er med stor lettelse og glæde at dette brev kan skrives.
21-08-2007 - kl. 17:22

Kære pårørende.

Herved følger det sidste pårørendebrev fra husarerne under de sydlige himmelstrøg.

Det er med stor lettelse og glæde at dette brev kan skrives.

Eskadronen er netop ankommet til Kuwait efter de mange dage med store farer i Irak. Vores hårde slid er dog ikke overstået endnu, da vi er i fuld gang med at afvikle vores materiel. Men faren er minimeret. Alle kan se målet nu, og giver det sidste de har i sig. 

4 Spejdereskadron afvikles på havnen i Kuwait.  
4 Spejdereskadron afvikles på havnen i Kuwait.

Men vores sidste tid, inden vi kunne ånde lettet op, har været sej. Som alle har kunnet følge det i den danske presse, har vi været prøvet hårdt af momentstyrken i Irak.

Vores sidste tid i lejren bød på et stort antal beskydninger med stadig større rakettyper. Og desværre også en del britiske tab på denne baggrund. Alene den sidste dag havde vi syv IDF angreb på lejren.

Til trods for at vi efterhånden har vænnet os til angrebene var særligt den seneste del af tiden lang. ”Det skulle lige passe…her til sidst”. Man bliver automatisk lidt mere påpasselig mod enden.

Vi føler i denne sammenhæng alle meget med vore kammerater fra Flyvevåbnet. De overtager en opgave som skal løses i et meget krævende miljø med en hastigt stigende intensitet.

Der iværksættes i denne sammenhæng nu yderligere tiltag til egen sikring og beskyttelse af de nye folk i lejren. Uanset beskydningerne holdt eskadronen på og fastholdt fokus på opgaven til det sidste. Der var megen pressedækning af bataljonens exit fra Irak. Dette gælder naturligt også for eskadronen, som den sidste operative enhed.

Disse artikler og indslag har eskadronen forsøgt at gemme til senere dokumentation af vores tid i Irak. Generelt har dækningen været sober, men enkelte journalister har ikke helt formået at skille den operative sikkerhed for soldaternes helbred fra egne journalistiske behov for sensationer.

Vores opgave med at eskortere de mange lastvogne med materiel fra lejren i Irak til Kuwait var bestemt ikke ufarlig. Grundet den store omtale og den generelle opmærksomhed på Danmarks exit, var alle klar over at transporterne kørte. Tidligere erfaringer har ligeledes vist at når en enhed trækkes ud har modstanderne gjort store forsøg på at ramme under tilbagegangen. For derved at kunne sende signalet om at ”de trak sig ud på grund af vores angreb”. Normalt har eskadronen anvendt mørklagt indsættelse i terræn og ad små stier og varierede ruter. 

Eskadronens sidste eskorte fra Irak er afsluttet.
Eskadronens sidste eskorte fra Irak er afsluttet.

Men dette var ikke muligt grundet de civile blokvognes manglende evner i terræn. Ligeledes var tider og antal eskorter samt formationer meget svære at skjule. Dels grundet transporternes størrelser med op til 65 tunge køretøjer, og dels grundet pressens til tider uheldige beretninger om vore afmarchtidspunkter ruter og bevægelser.

De fleste af eskorteringerne forløb heldigvis problemfrit. Hvis man altså ser bort fra almindelig friktion som nedbrud, punkteringer og defekte civile lastvogne.

Men vi har bestemt også været udfordret. På en af eskorterne var der således både stenkast og afvisning af en irakisk politibil som spionerede mod vores bevægelser, 3 punkteringer indenfor en km, og fem i alt. To Piranhaer i frit fald efter passage af flyvehop med høj hastighed, nedbrud på to Eagle køretøjer samt nedbrud på bjærgningsvognen. Da eskadronen haltede ind til Camp Einherjer den nat var den en slidt og noget miserabel enhed at se på.

Men allerede dagen efter skulle vi på den igen og alle arbejdede hårdt på at løse opgaven i stedet for at hænge med mulen. Og de lykkedes at få sovet og gjort enheden klar i løbet af 14 timer.
Med sådanne folk i enheden er det nemt at være chef, og svært ikke at være stolt.

Sidste operative enhed forlader missionen i Irak.  
Sidste operative enhed forlader missionen i Irak.

Vores sidste tur ud blev gennemført med sædvanlig husarcharme og selvtillid. Til tonerne fra Hesteeskadronens pauker og trompeterer forlod eskadronen lejren for sidste gang. Med en forbi defillering med sabelhilsner til bataljonens chef ved hovedvagten. Et smukt øjeblik, før opgavens alvor igen tog over.

Og alvorligt blev det. Eskadronen blev ramt af en vejsidebombe på denne sidste tur. Til alt held med kun få skader på en civil lastvogn.
Således nåede eskadronen at prøve alt det de lokale normalt byder på. Stenkast, beskydning med håndvåben og maskingeværer, baghold med panserværnsvåben, IDF, vejsidebombe, morterbeskydning af vore stillinger, snigskytter og sågar eskadronens opsiddede angreb i by.

Vi kan vel med rette sige at vi har gjort vores for at gennemføre missionen i Irak. Heldigvis uden tab. Vores fokus har til alle tider været at bruge de operative grundprincipper under alle forhold og passe bedst muligt på os selv.

Mekanikerne har under denne sidste fase støttet os på forbilledlig vis og sikret at vi har været i stand til at køre i vores bedste og mest sikre køretøjer under de fleste af eskorterne. Forsynerne mønstrer og kontorfolkene er taget til Danmark hvor de gør klar til at modtage os.

Temperaturerne har i den sidste periode været stigende og ligger nu imellem 30 grader om natten og 56 grader om dagen. Trods vore forsøg på at operere om natten har enkelte ture været kørt i dagtimerne, under stor belastning på enheden. Men dette er intet i forhold til de lejrfolk vi har kørt ud. De har været meget overraskede over hvor belastende et miljø vi dagligt virker i udenfor lejrens aircondition anlæg.

Eskadronen holder sidste appel under sydens sol.  
Eskadronen holder sidste appel under sydens sol.

Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed at det er med stort vemod at 4 Spejdereskadron snart spredes for alle vinde. Vi havde til det sidste håbet at den kunne videreføres samlet og blive grundstammen i en af de nye stående styrke enheder ved GHR.
Dette til trods er det med glæde at jeg kan se at rekord mange af eskadronens husarer vælger at blive i Hæren og videreføre de mange operative erfaringer vi har med hjem.

Eskadronen har et godt renommé og alle kan med stolthed se tilbage på et veloverstået stykke arbejde af meget høj klasse.
Vores sidste projekt vil være at forsøge at samle historikken og overdrage dette til GHR og Historisk Samling, for derved at fortælle historien om en moderne husarenhed under indsættelse.

Vi glæder os alle meget til at se Jer hjemme i Danmark om få dage. Indtil da går Husarerne endnu en gang til biddet og trækker som altid læsset, også under den sidste del af missionen.

Med husarhilsner fra havnefronten i Kuwait City

Wilhelm Elsang
Major
Eskadronchef