Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Interforce – også for de fastansatte 
Ruth2
Overkonstabel Ruth Asferg Frandsen fandt sin praktikplads på www.interforce.dk Foto: Morten Fredslund.
Det er ikke kun personel af reserven og frivillige i hjemmeværnet, der kan få gavn af Interforce.
26-06-2007 - kl. 09:01

Fastansat personel i forsvaret kan også drage nytte af Interforce-samarbejdet, der oprindeligt blev etableret for at forbedre forholdene for reservepersonel ansat i det civile erhvervsliv.

På Interforce hjemmeside findes over 1.300 danske virksomheder, der aktivt støtter forsvaret, og hjemmesiden kan være et godt sted at starte, hvis man står for at skulle skifte job. Eksempelvis når kontrakten med forsvaret udløber på grund af alder. Eller hvis man som konstabel står og mangler et at praktiksted i tilknytning til en uddannelse under Forsvarets civiluddannelse, CU.

Det var netop manglen på et praktiksted, der fik overkonstabel Ruth Asferg Frandsen til at kaste sig over hjemmesiden, da hun var blevet træt af sende uopfordrede ansøgninger under sin civiluddannelse til markedsføringsøkonom. Job- og uddannelseskonsulenten på kasernen, foreslog, at hun skulle kaste et blik på Interforce hjemmeside. Og med et par hurtige klik samt et par opfølgende telefonopringninger var praktikpladsen i hus.

Bare for vildt
- Det var bare for vildt at se alle de virksomheder, og jeg blev ærlig talt overasket over, at så mange har valgt at støtte Interforce, siger Ruth Asferg Frandsen, der kom i praktik hos Bækkelund Papirværk, som hun fandt på www.interforce.dk.

- Alene det, at man på hjemmesiden kan se, hvilke virksomheder, der støtter Interforce, og dermed er positive over for Forsvaret, er en glimrende idé. Og personligt vil jeg da være lykkelig for, at der findes sådan en database, den dag jeg eventuelt selv står for at skal ud og søge fast job, siger Ruth Asferg Frandsen.

Hendes kontrakt med Forsvaret udløber i 2012, og hun er er allerede i gang med endnu en periode på CU. Denne gang læser hun Bachelor of international trade på Ecole superieure De commerce Chambery Savoie i Frankrig. Ruth Asferg Frandsen vender tilbage til Forsvaret til juni.

Fast kutyme
Det er ikke usædvanligt at indgangsvinklen til Interforce går via Job- og Uddannelsesrådgiverne. I Nordjylland er det fast kutyme, at hjemvendte soldater eller andre af forsvarets ansatte, der står for at skulle søge job eller praktik i en civil virksomhed, får anbefalet www.interforce.dk, når de konsulterer job- og uddannelsesrådgiveren.

- Interforce virksomheder er som udgangspunkt positivt stemt overfor forsvaret, og anser det som et plus på CV'et, at man har været soldat. Så Interforce hjemmeside er et oplagt sted at starte, hvis man der står for at skulle forlade forsvaret. Og hjemmesiden er et fast punkt, når jeg rådgiver hjemvendte soldater eller andre, der står i sådan en situation, siger job- og uddannelsesrådgiver på Aalborg Kaserner Birgit Vestergaard.