Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
19. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
SPJESK/ Hold 6 Irak - Salaam Aleikum. 
OKS-1 B.G. Kragsskjold
Det største lyspunkt på dagen var da Bataljonschefen kom sidst ind i hjelm og fragvest i stafetten.
23-01-2006 - kl. 10:00

SPJESK/ Hold 6 Irak
Salaam Aleikum


Af: OKS-1 B.G. Kragsskjold
12. januar 2006

Vi er gået ind i det nye år fuld af forventninger. De projekter der har været under udvikling rundt om i området er langsomt ved at tage form. En vandledning er ved at blive gravet ned i den ene ende, og en skole er blevet renoveret i den anden.

Det glæder os alle at arbejdet bærer frugt. Da vi kom herned virkede det hele som en håbløs opgave. Vi tog et skridt frem og to tilbage. Nu går vi to frem, og en sjælden gang et tilbage. Udover en stammefejde har de sidste par uger været de mest fredelige i hele vores udsendelse. En stor glæde for de pårørende, og til dels for os.

Da der ikke har været de store operationer har tiden gået med ”kedelige” opgaver. Det vil sige eskorter og show of presence. Det har været rart med et afbræk, men de ”rigtige” soldateropgaver savnes.

R & R turene kører et par gange om ugen. Det er dog ikke særligt mange der har vist interesse for en fridag i Kuwait. Af personlige erfaringer kan jeg kun ryste på hovedet. Det er en god oplevelse at komme på en lille shoppingtur (man kan hurtigt bruge mange penge), og ikke mindst få et dejligt måltid på en af de mange gode restauranter.

Vinteren er allerede overstået hernede. Shortsene er hevet ud af skabet igen. Nætterne er stadig kølige, men ikke så tænderklaprende som tidligere. En gang imellem kan man godt drømme om lidt sne. Det tætteste på vi kommer, er en kort regnbyge. For jer derhjemme er det nok den omvendte situation. I ville ønske I havde over 25 grader om dagen.

Humøret er højt og dagene bliver færre og færre. Det er en ting der kan bringe smilet frem hos alle, i Irak og i Danmark.

Som en ekstraordinær ting har Forsvarsministeren været på besøg. Dette har ikke betydet det helt store, som frygtet, men kun et par enkelte eskorter. Besøget var dog også kort. Heldigvis. At skulle stille til fremvisninger og pludselige parader er ikke vores favorit, men han virkede som en venlig og fornuftig mand, der ikke selv var så meget for den store kunstige optræden der blev stablet på benene.

Forsvarsministeren udtaler efter besøget i det danske ansvarsområde: "Det er opløftende at se, hvordan danske soldaters indsats støtter aktiviteter, som giver irakiske børn mulighed for af få skoleundervisning".
Forsvarsministeren udtaler efter besøget i det danske ansvarsområde: "Det er opløftende at se, hvordan danske soldaters indsats støtter aktiviteter, som giver irakiske børn mulighed for af få skoleundervisning".

Mandag: Det ugentlige sikkerhedsmøde blev gennemført i Al Qurnah. Chefen vendte hjem med flotte gaver, eftersom alle var meget tilfredse med Eskadronens tilstedeværelse og optræden. Han var dog lidt befippet over den dameparfume han havde fået sammen med en flot pen. Om det var en hentydning må stå hen i det uvisse. 3. deling var i beredskab i Camp Campbell indtil om aftenen, hvorefter Pninf tog over. 1. deling havde et par RUD eskorter, men ellers en meget fredelig dag.

Tirsdag: 1. deling tog af sted på patrulje. Endnu engang havde de intet at fortælle om deres tur. Den havde ikke været specielt spændende. En RUD eskorte til 2. deling, hvor den gamle RUD mand havde problemer med at finde de ting han skulle ud til! 3. deling tilbragte tirsdagen med hovedvagt og vedligeholdelse. Om aftenen ankom Forsvarsministeren til lejren. Der var arrangeret middag for ham med stabsofficerer og udvalgte fra underafdelingerne. Han havde bedt om at få det samme at spise som de menige, så det fik han, til stor ærgrelse for de gæster der havde håbet på en god steg med tilbehør. Han brugte dog det meste af tiden på at tale med konstabler og befalingsmænd, så de ”høje herrer” endte med at sidde for sig selv.

Onsdag: 1. deling skulle på en tur med Forsvarsministeren. Ansvarsområdet blev fremvist og flere skoler og projekter blev besøgt. Senere på dagen kom han til forevisning ved Eskadronen. Der var gjort klar til 20 mand. De kom 2! Følget var blevet bedt om at blive væk af ham selv. Om aftenen var der arrangeret fællesspisning med Ministeren. Dette blev indledt med en parade ved flagmasterne og en lille tale. Hvad der blev sagt må stå lidt hen i det uvisse, da Ministeren valgte ikke at bruge det opstillede højtaleranlæg. Middagen var i dagens anledning udmærket. Endnu engang brugte Ministeren tiden på at tale med den menige mand i stedet for en formel snak med officererne.

Torsdag: 2. deling tog af sted om morgenen på patrulje. Våbenhvilen skulle kontrolleres og flere fælles patruljer med de lokale politikredse var planlagt. Der var stadigt fredeligt i området. Der var ikke opstået ny problemer og tiden gik med venlig snak med de lokale og nogle korte patruljer rundt i området. Det største problem var manglende køretøjer hos flere af politistationerne. Ventetiden blev derfor brugt på spot checks i området. Om aftenen skulle delingen drage til Camp Campbell for at ligge i beredskab. Under turen derned forsøgte en hvid pick up en hasarderet overhaling, der nær havde pressede ham selv og den modkørende af vejen. Han blev standset for at bede ham om at slappe af og køre ordentligt. Der sad to mænd i bilen som begge stormede ud meget højtråbende. På grund af deres opførsel blev bilen ransaget. Først dukkede en pistol frem fra under køresædet. Den kendte de ikke noget til, men prøvede at alligevel at overbevise patruljen om, at de havde tilladelse til den! Diskussionen blev meget højlydt fra deres side. Derefter dukkede et gevær op, der havde været spændt fast bagved bagsædet. Nu begyndte sveden at komme frem på panden. For at bevise deres uskyld og for at få lov til at beholde våbnene havde de ringet til familie, politi og en mindre indflydelsesrig sheik. Den næste halve time gik med at alle parterne mere eller mindre overfusede gruppeføreren, der dog stadig var kold og kontant. Våbnene var ulovlige og blev derfor konfiskeret. Aftenen og natten blev tilbragt i Camp Campbell uden nogen udrykninger.

Fredag: 2. deling kom hjem om aftenen efter patrulje og skydebane. 1. deling havde en rolig dag i lejren. 3. deling brugte dagen på mønstring. Den fredeligste fredag i lang tid.

Lørdag: Bataljonen havde arrangeret ”Fun Day”. En lidt misvisende titel da ingen i Eskadronen var begejstrede for at smadre sig selv på en lørdag i nogle hovedløse discipliner. Gejsten var ikke helt i top, men folk stillede til disciplinerne alligevel, som befalet. De bestod blandt andet af ”Gasball”, hvor 2 mænd blev bundet sammen ved benene med gasmaske på, og skulle derefter forsøge at spille fodbold. Adskillige brandsår og blå mærker senere røg Eskadronen ud i semi-finalen til Arnhem Coy, der var inviteret til legene. Der skulle også trækkes lastbil og båre fræs hvor bærerne havde bind for øjnene. Dette endte også i kaos.
Det største lyspunkt på dagen var da Bataljonschefen kom sidst ind i hjelm og fragvest i stafetten.

Søndag: Efter gårsdagens ”sjove” indslag kunne folk slappe af. 1. deling havde en lang sweep om aftenen og 3. deling tog af sted på patrulje om formiddagen. 2. deling kunne bruge søndagen på at slappe af og vedligeholde.

Femala