Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Slut med årsoplysningssedler 
Fra og med indkomståret 2005 vil der ikke blive udsendt årsoplysningsseddel om løn, indeholdt skat mv.
06-01-2006 - kl. 07:31

Fra og med indkomståret 2005 vil der ikke blive udsendt årsoplysningsseddel om løn, indeholdt skat mv.

Arbejdsgivere samt banker, pensionsselskaber, fagforeninger, A-kasser m.fl. har nemlig ikke længere pligt til at fortælle deres ansatte og kunder om de oplysninger, der indberettes til SKAT (tidligere ToldSkat).

De indberettede oplysninger kan i stedet for ses på internettet eller du kan bestille dem på papir hos SKAT.

Hvis du har adgang til internettet
De oplysninger, der er indberettet om dig, kan du finde på www.tastselv.skat.dk. Du får adgang enten med digital signatur eller med personnummer og TastSelv-kode (din egen TastSelv-kode eller den TastSelv-kode, der står på forskudsopgørelsen). Herefter vælger du "Personlige skatteoplysninger" i søjlen "Skattemappen". Du kan se oplysningerne fra ca. den 1. februar 2006.

Inden du godkender/afleverer din selvangivelse, bør du se i "Personlige skatteoplysninger", hvad der er indberettet. Det er nemlig ikke sikkert, at SKAT har modtaget alle oplysninger allerede den 1. februar.

Hvis du ikke har adgang til internettet
Du kan bestille oplysningerne på papir, hvis du ringer til TastSelv-telefonen. Telefonnummeret er 7010 1070. Du taster dit personnummer, og herefter følger du vejledningen. Oplysningerne sendes til dig ca. den 1. marts 2006.