Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Spørgeskemaundersøgelse om landets infirmerier 
Man kan godt være tilfreds selv om man er syg
Langt de fleste er tilfredse eller meget tilfredse med den måde, de bliver behandlet på landets infirmerier.
01-11-2005 - kl. 10:30

Man kan godt være tilfreds selv om man er syg

Langt de fleste er tilfredse eller meget tilfredse med den måde, de bliver behandlet på landets infirmerier. 87 procent har den opfattelse, viser resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse.

- Det var Værnepligtsrådet, der anmodede om at få undersøgt, hvordan infirmerierne fungerede, siger kommandolæge Lars R. Nissen.
Der blev derfor udarbejdet et ret enkelt spørgeskema, som de soldater, der startede på Hærens Basis Uddannelse i oktober 2004, har besvaret.

- Der er generelt set tilfredshed med forholdene, men der er naturligvis variationer mellem de enkelte infirmerier, og så kan man jo derude se, hvad man med fordel kan gøre bedre eller anderledes i fremtiden.

Ikke til lægen
I alt har 2.299 soldater besvaret spørgeskemaet. Af dem har 30 procent aldrig henvendt sig på infirmeriet for at få hjælp. 45 procent har været der 1-2 gange, 16 procent 3-4 gange, 4 procent 5-6 gange, og 5 procent har været der mere end 6 gange.
Af dem, der har opsøgt infirmeriet, kom 27 procent på grund af en akut skade, mens 41 procent angav, at årsagen var sygdom.

Savner grundlag
Hvad synes du om den behandling, du fik, og hvor tilfreds var du med den behandling, du fik i form af plejen, behandlingen, madordningen, informationen og sengeafsnittet? Det var åbenbart svære spørgsmål, for mellem 76 og 92 procent angav, at de savnede grundlag for at besvare spørgsmålene.
Blandt dem, der svarede, var langt de fleste – nemlig 87 procent
– tilfredse eller meget tilfredse med den måde, de blev behandlet på. Der var dog 55 procent, der angav, at behandlingen på infirmeriet var dårligere end den, de har fået hos egen læge.

Den "glemte" ordning
Hvis man af en eller anden grund er utilfreds med behandlingen på infirmeriet, så har man mulighed for og ret til at blive undersøgt af en anden læge end lægen på infirmeriet. Der er tale om den såkaldte "second opinion"-ordning. Kun 36 procent kendte ordningen, og det betyder, at der skal informeres mere tydeligt om denne mulighed. 105 personer havde brugt ordningen, og blandt dem syntes 76 procent, at den fungerede godt.
 
Fordeling af infirmeribesøg