Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Tilbage til en normal uge 
Varmerekorden bliver stort set slået dagligt, og vi har nu været oppe på 49,6 grader.
Varmerekorden bliver stort set slået dagligt, og vi har nu været oppe på 49,6 grader.
IRAK: Status over hændelser og situationen i det danske ansvarsområde i den forgangne uge.
01-06-2007 - kl. 07:04

Af Lasse Nelson, kaptajn, presseofficer.

Generelt
Den Danske Bataljon kom i løbet af ugen tilbage i den normale rytme med operationer i terrænet og et højt aktivitetsniveau i den danske lejr, Camp Einherjer.

Ugen gav også mulighed for at genoptage det vigtige arbejde med de forskellige genopbygningsprojekter i området og træningen af det irakiske politi og den irakiske hær.

Britiske enheder og irakiske specialstyrker dræbte en meget højtstående person fra den militære del af "Jaysh-Al-Madhi" (dagligt kaldet JAM) fredag eftermiddag, og det blev kimen til flere voldsomme hændelser i Basra by hen over weekenden. De danske styrker arbejder ikke i Basra, så bataljonen har ikke været involveret i de efterfølgende sammenstød mellem de multinationale styrker og "JAM" i provinsens største by.

På grund af hændelsen i Basra steg antallet af beskydninger med raketter mod Contingency Operational Base (COB) til i alt 21, men der var ingen nedslag Camp Einherjer.

Varmerekorden bliver stort set slået dagligt, og vi har nu været oppe på 49,6 grader. Det er krævende for soldaterne, som er på operation i terrænet. Tilbage i lejren kaldes det for operation bronze, når soldaterne udsætter sig for solens stråler.

Varmerekorden bliver stort set slået dagligt, og vi har nu været oppe på 49,6 grader. Det er krævende for soldaterne, som er på operation i terrænet. Tilbage i lejren kaldes det for operation bronze, når soldaterne udsætter sig for solens stråler.

Operationer
Panserinfanterikompagniet har gennemført patruljer vest for Al Hartha, uden at det har medført nogen episoder.

Kompagniet kørte til den iransk-irakiske grænse i to dage for at kontrollere den livlige transport mellem de to stater og gennemføre uddannelse af det irakiske grænsepoliti. Lad det være sagt, at såvel varer som penge hurtigt skifter ejer - men det er en opgave, som skal løses af de irakiske myndigheder.

Et par dage senere fløj en af infanteridelingerne retur til grænseovergangen i helikopter for at eskortere vores britiske divisionschef, general Shaw, som ved selvsyn ville konstatere, at der er en særlig udfordring omkring grænsen. De danske soldater passede også på generalen, da han samme dag besøgte en papirfabrik syd for byen Ad Dayr.

Kompagniets dragoner har i ugens dage taget de første skridt mod at overdrage deres ansvarsområde, da de viste nøglepersoner fra den netop indskiftede britiske brigade rundt i området øst for floden Tigris og op til grænsen til Iran.

Dragonerne sikrer landingszonen, inden de stormer ombord i helikopteren og flyver fra området, hvor de har været på operation

Dragonerne sikrer landingszonen, inden de stormer ombord i helikopteren og flyver fra området, hvor de har været på operation.

Spejdereskadronen startede ugen med flere opgaver i den nordlige del af vores ansvarsområde. Eskadronen eskorterede Rebuilding Unit Denmark (RUD), som skulle se til et byggeprojekt nær byen Al Medinah. RUD og Udenrigsministeriets repræsentant skulle kontrollere resultatet af det arbejde, som nogle lokale byggekonstruktører var betalt for at udføre. De skulle bygge nogle mindre dæmninger, som skulle opdæmme og kanalisere vandet til gavn for landbruget i området.

De fleste dæmninger blev godkendt og betalt, mens der ikke blev givet penge for de dæmninger, som ikke fik det anerkendende nik. Eskadronen eskorterede på den samme tur til Al Medinah vores militærpoliti, som skulle uddanne byens civile politi.

To mand fra bataljonens militærpoliti holder en kort pause under køreturen til Al Medinah.

To mand fra bataljonens militærpoliti holder en kort pause under køreturen til Al Medinah.

Da en kolonne skulle passere igennem det danske operationsområde, blev husarerne fra spejdereskadronen indsat til at sikrede bevægelsen rundt om byen Al Qurnah, hvor "JAM" er aktive. Spejderne blev kortvarigt beskudt med håndvåben, da opgaven var løst, og de var ved at forlade området. Situationen udviklede sig ikke til skudveksling, og de danske enheder kørte videre uden personskader eller beskadiget materiel.

Silhuetterne af spejdereskadronens Piranha-køretøjer tegnede sig mod nattehimlen, da enheden overnattede i ørkenen mellem de mange opgaver.

Silhuetterne af spejdereskadronens Piranha-køretøjer tegnede sig mod nattehimlen, da enheden overnattede i ørkenen mellem de mange opgaver.

Samarbejde med irakiske sikkerhedsstyrker
Planen for uddannelse af de irakiske hærstyrker og politi kom i gang igen i denne uge.

Militærpolitiet gennemførte det fjerde kursus, som i alt tog tre dage og skete til glæde for politistationen i Al Medinah. Træningen af det irakiske politi vil frem til august primært blive rettet mod, at politikorpset får uddannet sine egne instruktører.

Instruktører fra den irakiske hær blev bl.a. uddannet i, hvordan vejsidebomber kan neutraliseres, før ulykken sker. De irakiske befalingsmænd og officerer blev også uddannet i ransagning af biler, og hvordan en kontrolpost oprettes og bruges.

Genopbygning
I sidste uge havde Rebuilding Unit Denmark (RUD) dedikeret hele det tildelte budget på genopbygningsprojekter, hvilket svarer til faktiske kontraktpriser på 1.350.863 US $. RUD har nu 48 forskellige projekter, som endnu ikke er afsluttet. Når de står færdige, skal projekterne overdrages til de lokale byråd, skoler, hospitaler m.fl., som forpligter sig til den videre drift og vedligeholdelse.

Vores såkaldte CIMIC enhed (Civilt og Militært Samarbejde), har uden held forsøgt at finde et civilt firma, som ville påtage sig opgaven at bugsere den pansrede mandskabsvogn, som i sidste uge blev ramt af en vejsidebombe ved Al Hartha.