Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
16. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Hverdagen buldrer frem 
Uge 9 og 10 ved NSE/KFOR.
14-03-2006 - kl. 09:11

Af Martin, forvaltningsbefalingsmand ved NSE.

Et vejrlig tilbageblik på forrige og en konstatering af indeværende uges vejrskifte ville formentlig bringe fortvivlelse hos selv den mest fremsynede landmand. Under dække af et forventet forår i uge 9 væltede vinteren med kulde og sne ind over lejren i uge 10. Gangstier mellem beboelsesområder, paradepladsen og interne veje i lejren blev forholdsvis hurtigt ryddet for sne med store traktorer, sneskrabere og spandevis af salt. På trods af alle bestræbelser om sne- og isfrie adfærdsveje er de af forsvaret udleverede badetøfler, påført KFOR medarbejderes morgentrætte fødder, stadig en prøvelse for balancenerven.

Snerydning på Chr. 4 Plads
Snerydning på Chr. 4 Plads

Selv vejrets lunefulde omskiftelighed bremser ikke NSE medarbejderes ihærdige stræben efter en hverdag – hverdagen bulder frem. Hovedfunktionsområderne inden for NSE – transport, forsyning, lokalindkøb, posttjeneste og regnskab udfordrer hinanden på viden og færdigheder. En udfordring der resulterer i nye rutiner, optimerede forretningsgange og frem for alt et behageligt og en humoristisk hverdag, fagligt som socialt – sagt med andre ord - vi holder hinanden op på det håndslag, vi gav hinanden under den missionsforberedende uddannelse i Vordingborg om, at levere et sobert og fagligt godt produkt i et behageligt arbejdsmiljø.

Postmand-Hans og Forsyner-Ulf modtager breve og pakker mod betaling i EURO. For at tilfredsstille vores arbejdsgiver i Vordingborg må EURO omregnes til danske kroner, før de kan indsættes på arbejdsgiverens bankbog – sidste kursdifference var på 0,02 kr. Det forklarer vist ganske godt, hvorfor de altid har en fyldt ”slik-skål” til kunderne…..ordet valutaspekulation krydser slet ikke vores tankegang.

Materiel-Ingvar og Indkøber-Lars residerer i kontoret i umiddelbar nærhed af det fælles opholdslokale – VORES fælleslokale er blevet til deres udvidede kontor. De har igangsat ommøblering af lokalet samt rensning af VORE sofahynderne med det resultat, at vi nu sidder i sækkestole.

Trucker-Carsten, Kommando-Kjeld, Skyde-Rasmus og Armani-Eddie, der besætter den resterende del af NSE bygningen, fører kommando over alt fra biler, personel og skydebaner til CH DANILOG (CH DANILOG er på besøg i netop disse dage).

Rosinen i pølseenden betaler gildet, idet det er her pengene og budgetterne opbevares og kontrolleres, både indenfor og udenfor de nye åbningstider, af ingen mindre end Kasse-Conni (Mitta), Stylte-Monika, Bogholderibilagsormen-Susanne og Hobbit-Martin.

Den glade forvaltnings-forfatter
Den glade forvaltnings-forfatter.

Med det strejf af humor der gennemsyrer NSE hverdagen, sendes tanker til familie, venner og kollegaer.