Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
23. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Vi har brug for dig 
Forsvaret har brug for unge til det hav af uddannelser og jobmuligheder, der hvert år udbydes. Under logoet ViHarBrugForDig kører kampagnen derfor på landsdækkende TV, dagblade og andre medier.
Forsvaret har brug for unge til det hav af uddannelser og jobmuligheder, der hvert år udbydes.
17-01-2006 - kl. 09:08

Det er bidende koldt og mens spande med varmt vand bliver kastet ud over basketbanen for at holde isen stangen, gør den første model sig klar til en omgang basket ball med vennerne – den indledende scene.

Optagelserne til Forsvarets årlige hvervekampagnefilm er i gang og modsat de tidligere år udspiller handlingen sig ikke indenfor murene - men udenfor. 

Scenen sættes i indre by hvor tre aktive unge, er i fuld gang med hver deres vidt forskellige sociale sammenhæng. Overraskende og tilsyneladende uden grund træder de alle uafhængigt af hinanden ud af situationen og begynder at gå, alt imens de klæder sig af. Filmen slutter da de afklædte vandrer af sted sammen - med henvisning til hjemmesiden kampagnen.

Teaser på TV
Historien afrundes ikke på TV. Det gør den på Web’en, hvor filmen fortsætter og afsluttes. Det er her at hovedpersonerne klæder sig på igen. De iklæder sig hver deres uniform og træder ind i deres nye om end ikke sociale så arbejdsmæssige sammenhæng, hvor de hver især fungere som henholdsvis officer i Flyvevåbnet, Hæren og Søværnet.

Den mediemæssige grundide er at binde to minder, Web og Internet, sammen på en hidtil uset måde, hvor filmen startes i et medie og fortælles færdigt i et andet. TV bliver teaseren til web’en hvor alt yderligere information nemmere og mere overskueligt kan foldes ud og beskrives alt efter behov.

Officerspakken
Med kampagnen ønsker Forsvaret at skabe opmærksomhed omkring sig som uddannelsesinstitution og arbejdsplads. Et valg for de unge. Filmen er en illustration af et sådan valg – den handler om unge aktive menneskers valg om at flytte sig fra én sammenhæng, én situation, én uniformering til en anden sammenhæng, en ny situation, en anden uniform og et nyt valg.

Helt specifikt er kampagnefilmen målrettet rekruttering af tekniske officerer til de blå værn – altså til Søværnet eller Flyvevåbnet. Er du interesseret kan du rekvirere officerspakken med dvd og brochure, der yderligere sætter ord og billeder på, hvad det vil sige at arbejde som officer i Forsvaret.

Læs mere på kampagnesiden www.Viharbrugfordig.dk