Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
20. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
De ben kender jeg da… 
 
30-09-2013 - kl. 14:09

Åbent hus ved GHR

”De ben kender jeg da”, lød det fra vinduet. Jeg kravlede ud fra under sengen, hvor jeg var ved at tørre panelerne af en sidste gang for at se min mors glade ansigt efterfulgt af en blitz direkte i ansigtet. Ingen tvivl om, at alt ved denne dag skulle dokumenteres. Klokken var 06.55 en diset lørdag morgen, og familie, kærester og venner i massevis var stået tidligt op for til Åbent Hus at få et indblik i, hvad det egentlig er, deres soldater bruger deres tid på Gardehusarkasernen på.

Åbent hus ved V GHR

Efter et hurtigt kram til familien og gensidig kontrol af min egen og mine roomies uniform startede stueeftersyn som sædvanligt med undtagelse af de kontinuerlige blitz fra vinduet.

Modeopvisning

Efter afsluttet stueeftersyn gik de menige med vedhæng til kompagniappel, som i dagens anledning foregik foran cafeteriet. Efter vise ord fra kaptajnen om, at høj moral altid kan betale sig, var det tid til morgenmad, og snakken gik lystigt mellem de værnepligtige og deres pårørende. Vi gik alle ind i teatersalen, hvor kaptajnen fortalte lidt om de øvelser og lektioner, der hører til HBU. Derefter skulle både værnepligtige og jubilarer gå regimentsparade, efterfulgt af en tale fra Regimentschefen. Derefter var der fri leg.

Opvisning

Solen var kommet frem, så min familie og jeg hentede nogle sandwicher, som vi nød på græsplænen. Overalt sås glade soldater, der ivrigt viste deres pårørende rundt på det, der de sidste par måneder mere eller mindre havde været deres hjem og introducerede dem for alle deres nye kammerater. Efter frokost tog jeg selv min familie med ned for at vise dem min stue, hvorefter vi gik op mod ridebanen, hvor HESK havde arrangeret et flot show. Menige til hest galoperede frem og tilbage, mens de skar kålhoveder over med deres sabler, greb fulde ølglas og hoppede over forhindringer.
Da showet var overstået, gik vi mod kompagnipladsen, hvor der var klargjort forskellige former for underholdning. Mens jeg selv gjorde klar til modeshow med min deling, fik min familie set på de forskellige militære køretøjer, der var parkeret på pladsen, og som fungerede som klatrestativ for en del børn. Et sted i nærheden stod en masse små drenge og kiggede fascineret på nogle M/95'ere, der var linet op til fremvisning. Derefter gik modeshowet i gang, hvor 2. deling på flotteste facon på catwalken præsenterede alle militærets forskellige slags uniformer. Ved siden af forsøgte 1. kompagni at få gæsternes smagsløg til at eksplodere med smagsprøver på vores udsøgte feltrationer.

Tovtrækning

Til slut var det tid til de længe ventede kompagnikonkurrencer, der startede med GD-skub. Fire folk fra hver deling gav alt, hvad de havde, for at få bilen op i fart og over målstregen 100 meter fremme.
Derefter stillede 8 menige fra hver deling sig klar til tovtrækning, og på oversergentens kommando trak alle deltagere til under høje tilråb fra tilskuerne om ”HIIV, HIIV, HIIV!”. Nu skulle delingens fingerfærdighed afprøves under adskillelse og samling af gevær – en disciplin, der krævede flere forsøg, før Kaptajnen og NK kunne kåre en endelig vinder. Afsluttende var det tid til eksercitskonkurrencen, hvor 1. deling lagde hårdt ud med både trommer, sækkepibe og geværeksercits. 2. delings strandløver gav den gas, og 3. deling jonglerede ligesom 1. deling med geværer. Kaptajnen kårede konkurrencens vinder, og efter høje klapsalver fra tilskuerne, skulle der igen afholdes kompagniappel, før de unge soldater kunne tage hjem og holde weekend med deres pårørende, der nu havde en lidt bedre forståelse af, hvordan hverdagen som værnepligtig foregår.

Omklædning