Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
En dag for gentlemen 
 
25-04-2013 - kl. 15:41

RC forårsridt i Dyrehaven.

Lørdag den 20. april, i blændende solskin i øvrigt, var 28 af Gardehusarregimentets officerer og befalingsmænd samlet til Regimentschefens traditionsrige forårsridt i Dyrehaven.
 
28 officerer og befalingsmænd på forårsridt
28 gentlemen på ridt.

Skovrider Hans Henrik Christensen bød sammen med OL C.E. Nielsen velkommen til dagen, inden hestene blev fordelt til de ivrigt afventende ryttere. 

Fremad i galop
Fremad i galop.

Efter en tur gennem Ulvedalene gik ridtet til Eremitagesletten, hvor årets 1.200 meter lange galop gik enkeltvis op ad Kongevejen til Eremitageslottet. 

Gennem magasindammen
Gennem magasindammen.

Den årlige udfordring, bestående af ridning ud i Magasindammens vande, blev iværksat og, på trods af enkelte genstridige heste, også gennemført for alle deltagende. Efter dagens strabadser var KN J. Bartold og frue værter om et arrangement for deltagerne. Som det sig hører og bør for gentlemen, fik alle bevist at de kunne betvinge en hest, fortælle en dristig skrøne og tage fra ved middagsbordet.