Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
22. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Fægtningen ved Jagel. 
Af MJ Stig Carlsen, CME/GHR.
21-08-2014 - kl. 09:45

Regimentet har på Estandarten et estandartbånd i anledning af fægtningen ved Jagel 28. juli 1850.
Et meget kort resumé af fægtningsberetningen:

Turen går ad snørklede veje til første stop: Feltfrokost
Turen går ad snørklede veje til første stop: feltfrokost.

Efter et kort håndgemæng blev fjenden kastet og forfulgt med heftighed. Han fik imidlertid atter gjort omkring, men blev straks igen attakeret af 2. Gardehusareskadron og dragonafdelingen.
Under dette angreb, som blev udført  ” med udmærket bravur ” kom det atter til et kort men heftigt håndgemæng, i hvilket ritmester Torp og forpostkommandørens adjutant, løjtnant Hannibal Sehested, der havde deltaget i attaken, blev sårede af hug.
Fjenden blev atter kastet og forfulgt indtil nærheden af Jagel, som man mente var besat af fjendtlige jægere.

I generalløjtnant Hegermann-Lindencrones erindringer er bl.a. anført følgende linier;” Det er utroligt, hvilken kraft vore folk kan lægge i deres hug, når det går på livet løs. Der lå flere af fjendens svære jernhjelme, der var huggede igennem, en var endog flækket i to stykker, og der skal allerede et godt hug til at give et dybere mærke eller hugge en dyb bule.”

Hestene vartes i campertov, men der gøres klar til frokost
Hestene vartes i campertov, mens der gøres klar til feltfrokost.

General Prittwitz udtaler på et senere tidspunkt: ” diese Dänen sind keine Menschen, sondern ware Barbaren, denn sie nicht nur verwunden, sie enthaupten die Leute.”

For at fejre og højtideligholde dette fanebånd og for at følge tidligere regimentschef, kammerherre, oberst P. Jorck-Jorkstons opfordring, når noget gik for langsomt:” Kom til Jagel,” besluttede Regimentschefen allerede for længe siden, at træfningen ved Jagel skulle markeres til hest.

Mandag 28. juli tidlig morgen blev 30 heste fra Hesteskadronen læsset og kørt til området nord for Jagel, hvorfra rideturen startede. ( Jagel ligger syd for Slesvig.)
28 officerer og befalingsmænd var så heldige at få lov til at deltage i turen, som var en både smuk og historisk oplevelse, da vi rent faktisk red langs ”Dannevirke Forværk” og kunne mærke historiens vingesus.

Udsigten over fjorden
Udsigten over fjorden.

Turen startede kl. 13.00 og efter et roligt ridt, kun afbrudt af en kort feltfrokost og en meget velkommen kold øl, nåede vi frem til Jagel kl. ca. 20.00 efter at have tilbagelagt de sidste små
2 km. i galop.

Galop frem mod Jagel
Galop frem mod Jagel.

Vel fremme blev hestene klargjort til transport og i mellemtiden opstillede officerer og befalingsmænd en mindesten med regimentsmærke i bronze påsat. Stenen stammer fra øvelsesområdet ved Gardehusarkasernen og opstillingen blev behørigt fejret med champagne og kransekage. Estandarten var selvfølgelig opstillet og fanebåndet fra Jagel blev beundret.

Under denne lille højtidelighed forlagde transporterne med hestene til Gråsten, hvor der blev overnattet på Gråsten Rideskole.

Mindestenen afsløres med kransenedlæggelse og passende indtagelse af champagne
Mindestenen afsløres med kransenedlæggelse og passende indtagelse af champagne

Næste dags morgen var der tidlig opsadling og klargøring til ridetur i Gråsten Skovdistrikt, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte ledsaget af generalløjtnant Hillingsøe aflagde et besøg til et kort foredrag om fægtningen ved Jagel. Prinsessen benyttede samtidig lejligheden til at gå hele ”geleddet” igennem for at hilse på heste og ryttere. Som et direkte resultat af besøget blev dagens rute lagt om, således at der blev indlagt en bytur – til hest selvfølgelig – gennem Gråsten,
sluttende med opmarch i slotsgården på Gråsten Slot. Her beærede Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen os med at komme ud for at hilse på.

HKH Prinsesse Benedikte lytter til fordrag om fægtningen ved Jagel
HKH Prinsesse Benedikte lytter til foredrag om fægtningen ved Jagel.

En storslået og alligevel uhøjtidelig afslutning på turen, hvor estandartbåndet virkelig blev fejret med manér.