Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
23. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Fejring af årsdag med sabelraslen 
Gardehusarer samlet i festligt lag langt fra kasernen i Slagelse, men på trods af afstanden var det dog regimentet i Slagelse der var anledningen.
Tekst og Foto: Løjtnant L. Larsen
24-11-2014 - kl. 09:17

Fødselsdagskagen var bordets midtpunkt, og der blev såvel et stykke indledningsvis, samt et stykke til kaffen.
Fødselsdagskagen var bordets midtpunkt, og der blev såvel et stykke indledningsvis, samt et stykke til kaffen.

Klokken er 1200 og stedet er en sergentmesse. Husarerne er samlet, heriblandt også sergenteleverne fra regimentet. Seniorsergent A.T. Nielsen byder velkommen og festlighederne tager sin begyndelse - en mandag på Varde kaserne.

Sergenteleverne var netop ankommet fra øvelsespladsen til de bonede gulve, hvilket de så ud til at nyde i fulde drag.
Sergenteleverne var netop ankommet fra øvelsespladsen til de bonede gulve, hvilket de så ud til at nyde i fulde drag.

Særlig anledning
Anledningen var Gardehusarregimentets årsdag, en tradition medbragt fra Hærens Sergentskole, da den var garnisoneret på kasernen i Sønderborg. Her fejrede vi hvert år regimentets årsdag, på samme tidspunkt som det foregik i Slagelse, og hvad var mere  nærliggende end at fortsætte nu, hvor skolen er flyttet til Varde. En helt speciel grund var, at det var 400 års fødselsdag i år, og det er jo ikke noget der sker hver dag.
Seniorsergent Nielsen læste regimentschefens tale op, og alle lyttede som der blev lyttet på samme tid i Slagelse. Major Henrik Frick Kirkegaard trak sin sabel, ikke for at bekæmpe de tilstedeværende, men for at åbne champagnen.

Majoren trak sablen, men det måtte et par hug til inden husarerne kunne få fyldt glassene, og udbringe Hendes Majestæt Dronninge
Majoren trak sablen, men det måtte et par hug til inden husarerne kunne få fyldt glassene, og udbringe Hendes Majestæt Dronningens skål

Seniorsergent A.T. Nielsen og Løjtnant L. Larsen modtog Gardehusarregimentets erindringsmedalje for mange års gennemførelse af r
Seniorsergent A.T. Nielsen og Løjtnant L. Larsen modtog Gardehusarregimentets erindringsmedalje for mange års gennemførelse af regimentets årsdag i Sønderborg.


Medaljer påsættes
Manøvren med sablen og flaskerne mislykkedes de første par gange, men på trods af det nåede alle at få champagne i glassene.
Der blev udbragt en skål, og arrangementet var godt i gang. Majoren tog ordet og bad seniorsergent A.T. Nielsen og undertegnede løjtnant L. Larsen træde an.
   - For jeres indsats gennem årene med at holde denne tradition i hævd tildeles i Gardehusarregimentets erindringsmedalje, siger majoren og påsætter medaljerne. En påskønnelse for gennemførelse af regimentets årsdag gennem årene på kasernen i Sønderborg. En tradition som vil fortsætte i årene fremover i Varde.

Under kaffen var der tid til at genopfriske historier fra militærlivet, og både historier fra tiden i Næstved og i Slagelse så d
Under kaffen var der tid til at genopfriske historier fra militærlivet, og både historier fra tiden i Næstved og i Slagelse så dagens lys

Tak for støtten
En sådan tradition kommer jo ikke af sig selv, der skal planlægges, der skal sendes indbydelser ud, der skal bestilles lokale og meget meget mere. En anden ting ved et sådant arrangement er dem der støtter det.
Der skal lyde en tak til Gardehusarregimentet for medaljerne samt for forplejningen, Casino Slagelse for champagnen, Centralforeningen for Stampersonel for vinen samt Sergentklubben i Slagelse for lagkagerne. 
En uvurderlig støtte, ikke kun for, at vi fik noget at spise og drikke, men for at vores tradition med at fejre regimentets årsdag bliver værdsat, selv om den foregår langt fra garnisonen i Slagelse.