Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
23. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Nye befalingsmænd og ny kaptajn til Gardehusarregimentet 
 
30-01-2015 - kl. 09:36

Nye befalingsmænd og ny kaptajn til Gardehusarregimentet.

Der var gang i håndtrykkene ved regimentschefen, da seks nye befalingsmænd og en kaptajn blev budt velkommen tilbage fra veloverstået sergentskole og velkommen til fra Trænregimentet.

Nye BM

Her ses de seks nye befalingsmænd foran befalingsmandskorpsets gave til regimentet ifm. 400 års jubilæet.

De seks nye befalingsmænd har i en længere årrække gjort tjeneste som enten konstabler eller korporaler ved regimentet, men har nu været på afkortet sergentskole, hvor de er blevet ekserceret rundt i uddannelseslære, sikkerhedsbestemmelser og føringsuddannelse, så de nu er klar til deres nye funktion som befalingsmand. Selv om det var det første hold som blev gennemført ved Hærens Sergentskole i Varde efter flytningen fra Sønderborg udtrykte de tilfredshed med forløbet. Føringsuddannelsen blev gennemført i Oksbøl, hvor de nye sergenter fortalte, at de synes de var godt klædt på i forhold til den ballast, som de kom med som erfarne konstabler.

Ny KN

Kaptajn Johan Kulas Gad er ny chef for logistiksektionen ved 1. Panserinfanteribataljon. Johan kommer fra en stilling ved Trænregimentet i Vordingborg. Johan har bl.a. været udsendt på ISAF 4 og hjulpet til ved kortere udsendelser til Afghanistan med at rotere de mange Gardehusarbataljoner ind og ud af Afghanistan. Johan fortæller, at han glæder sig til at arbejde med den taktiske logistik efter i en årrække at have arbejdet med den operative logistik.
Gardehusarregimentet ønsker alle held og lykke med jeres nye jobfunktioner.