Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
22. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Tænk kreativt på hjemmebane 
Tekst og foto: KP K.N. Frandsen/HESK
26-09-2016 - kl. 11:49

Forsvarets fotokursus, blev i sidste uge afholdt på Antvorskov Kaserne. GHR var stærkt repræsenteret med 4 deltagere på kurset, og udbyttet i form af flotte billeder, taler for sig selv. Vi lærte alle utroligt meget…

”Fra nu af, er auto-indstilling på kameraet forbudt - er vi enige ?” spurgte fotograf Casper Tybjerg bestemt, og kiggede ud i klasselokalet. Alle nikkede accepterende, og kiggede forventningsfulde på den civilt klædte mand. En lavmælt mumlen spredte sig i klassen. Casper Tybjerg fortalte herefter om alle ulemper ved netop auto-indstillingen på kameraet, og hvorfor det nu er forbudt.
De overordnede rammer var hermed sat. Vi skulle alle lære om kamera-indstillingerne; lukkertid, ISO-indstilling og objektivets blænde-åbning. Og, om at kombinere disse 3 indstillinger, til at skabe det gode historiefortællende billede.
Med andre ord, vi skulle nu selv bestemme over kameraets automatik – tage kontrollen, og i højere grad selv skabe det kreative billede, ved hjælp af små virkemidler som eksempelvis, at sørge for en uskarp baggrund, eller anvende kompositionen ”det gyldne snit”.
3 dage i selskab med den dygtige civile fotograf Casper Tybjerg, og journalist Thomas Jerichow, vidner om at fotografering er et meget kreativt fag. For nogle lidt teoretisk langhåret, i det, det faktisk godt kan virke som en videnskab uden sidestykke. Der er tusinde regler, og mindst lige så mange meninger om hvad der er okay, og hvad man absolut ikke må !

Første spadestik
Var overskriften på vores 4-mands gruppes første opgave. Vi skulle producere en billedserie, bestående af kun 5 billeder, og vi skulle tage udgangspunkt i de 5 HV-ord. ”øhh…” fremstammede jeg, og kiggede på de andre i min gruppe. De 5 HV-ord, er da noget man bruger, når man skriver en artikel, altså noget med kommunikation – var i hvert fald, min umiddelbare tanke.
1 HBUKMP opholdt sig i den nordlige ende af øvelses-terrænet. De var i færd med at forberede ”kamp fra stilling”, og i gang med at grave deres stående 2-mands skytte-huller.
Vi gik rundt hver for sig, blandt de gravende soldater, og forsøgte ihærdigt at tage billeder, der viser noget med; HVEM, HVAD, HVOR, HVORNÅR og HVORDAN…
Tilbage i klasselokalet, og tid til at sortere billeder, og finde de 5 billeder, vi som gruppe ville vise som billedserie, med overskriften ”første spadestik”. Vores billeder var okay, hver for sig. Ingen af billederne havde dog den fængslende wow-effekt. Men, set i en sammenhæng, til at underbygge vores historie – var billederne faktisk forbløffende gode. Det lykkedes os, at fortælle historien, med blot 5 billeder.
Hjemmebane
HESK besøgte vi på andendagen. Nyt tema for vores gruppe var ”mig og min hest”. Tankerne fløj igennem mit hoved. HESK er jo min ENH. Jeg ville i hvert fald ikke vise noget plat, eller latterligt – eksempelvis en husar der kunstigt opstillet, blot kysser en hest på mulen.
Hvordan fanger jeg essensen, med kun eet billede til at vise det hele. Vise en stemning, et rytter/hest forhold, fortælle en historie, og ikke mindst vække følelser hos beskueren.
Jeg overvejede meget, om jeg her blot skulle være fluen-på-væggen, eller om jeg i højere grad selv skulle skabe fortællingen og iscenesætte det, jeg nu ville vise. Det autentiske skulle i hvert fald bibeholdes. Ved at bruge identifikation, som virkemiddel, noget som alle heste-piger kan relatere til – fik jeg ideen til, blot at tage et billede at en husar, der med stor omsorg og nærmest kærlighed, varter sin hest inde i stalden, i sit vante miljø.
Heldigvis kender jeg jo husarerne ved bynavn, og havde derfor utroligt nemt ved at henvende mig, og give lidt instrukser forud for billedtagningen. Her havde jeg klar hjemmebane-fordel.

Klik, klik, klik
Torsdag formiddag blev min gruppe sendt ned til det store Panser-værksted. Opgaven var i sin enkelthed, at tage 2 portrætter af samme person. 1 portræt i en arbejdssituation, og 1 portræt i mere klassisk forstand. Alle i min gruppe tænkte, det var en lidt uvant og svær opgave. HBU-soldaterne var jo ellevilde, og ville gerne fotograferes, men her, var der mere forbehold at spore, hos de lidt ældre mekanikere.
Jeg gik lidt rundt på værkstedet, for at få de gode ideer til mit portrætfoto. Efter et par undvigende blikke og nogle herlige kommentarer, fik jeg øje på Jonas - en ung mekaniker, der gik og pjattede lidt med sin makker ved PMV´en. ”Hej, hvad hedder du, er det OK, at jeg lige tager et par billeder af dig ?”, lød det selvsikkert fra min mund. Isen var nu brudt, og Jonas var helt med på mine ideer, til de portrætfotos, jeg havde i tankerne.
Rådet fra Casper Tybjerg, til hele klassen var, at skyde en hel billedserie. ”Skyd på kontinuerlig. Det sidste billede, bliver altid det bedste”. Med det i baghovedet, og med en lille ide om, hvordan jeg skulle få Jonas til at smile, gik vi i gang.

PIO-hjælper
Forsvarets fotokursus er sidste del af den eksisterende, modul-opbyggede PAO-uddannelse, som henvender sig til kommunikationsmedarbejdere og presseofficerer i Forsvaret, samt diverse PIO-hjælpere ved niveau III. Gardehusarregimentet med dets mange enheder, samt gode faciliteter, har fotografisk utroligt meget at byde på, hvilket sikkert også er derfor Antvorskov Kaserne blev valgt som lokation, til afholdelse af Forsvarets fotokursus.
Mentalt trætte, men stadig fotografisk sultne, efter mere viden – efterlyste alle kursister faktisk en DEL II, eller en slags overbygning til fotokurset. Kursusvarighed på kun 3 dage, er slet ikke nok.
Vi lærte ikke kun om kameraets lukkertid, om ISO-indstillinger og om blændetal. Vi lærte også at tænke skridtet videre, og laget dybere – når vi taler om at skabe billeder med budskab, til formidling i en større sammenhæng. Med ganske få virkemidler, kan billeder blive meget bedre. ”Gå nu ud, og tag de gode billeder. Vi lærer kun af vores fejl”, var de afsluttende ord fra Thomas Jerichow.


Fotokursus

Stor blænde-åbning i kamera-objektivet, er lig med et lille blænde-tal. Korrekt brug af blænden, giver den silkebløde og helt slørede baggrund, der her fremhæver motivet.

Fotokursus på GHK 2016

Kan i huske hvor hårdt det var, og hvor lang tid, det tog, at grave et stående skyttehul. Heldigvis må soldater i dag, aftage deres skytte-påklædning når de graver.

Fotokursus på GHK 2016

”Gå nu tæt på”, var ordene fra journalist Thomas Jerichow , der opfordrede alle kursister til at fange stemningen, og få de intense ansigtsudtryk, når ild-kampen raser.

Fotokursus på GHK 2016

90% af ens egen energi bruges på, at få den portrætterede til at slappe af, og føle sig tryg og tilpas ved situationen. Et simpelt spørgsmål omkring mad, fik mekanikeren til at smile og nærmest bryde ud i latter.

Fotokursus på GHK 2016

Det klare budskab, og den nysgerrig-skabende fortælling i sin enkelthed. Hvad fortæller billedet dig ?

Fotokursus på GHK 2016
Dagligdag i stalden ved Gardehusarregimentes Hesteskadron