Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. november 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Gallauniform 

I 1762 var der optræk til krig mellem Danmark og Rusland. I Danmark frygtede man meget den kommende kamp. Især var man betænkelig ved de russiske lette ryttere: kosakkerne.

Menig & Officer Gallauniform

Vi havde ikke i Danmark tilsvarende lette rytterstyrker. Imidlertid var man opmærksom på en ny type lette ryttere, der efterhånden fandtes i de fleste hære i Europa: husarerne. Disse kom fra Ungarn, der var en del af det østrig-ungarske kejserrige.

Husarerne havde eksisteret i den østrig-ungarske hær siden 1688. De var lette ryttere, hvilket vil sige, at de red på små, lette heste, de var bevæbnet med lette, krumme sabler og iklædt lette uniformer, der var inspireret af den ungarske folkedragt.

Husarenhederne var velegnede til indsættelse i opklaringsopgaver samt mod fjendens flanker og ryg, ligesom de var velegnede som ordonansryttere.

Med de østrig-ungarske husarer som forbillede oprettede man den 10. februar 1762 et dansk husarregiment, der skulle kunne tage kampen op mod de russiske kosakker, hvis det kom til krig mellem Danmark og Rusland. Efterligningen af de østrig-ungarske husarer gik så vidt, at selv uniformerne var nøje kopier af de tilsvarende ungarske.

Krigen med Rusland blev ikke til noget, men husarregimentet bestod fortsat og er et af stamregimenterne for det nuværende Gardehusarregiment.

Gardehusarregimentets gallauniform har den dag i dag fortsat tydeligt præg af den ungarske folkedragt. I det efterfølgende vil de enkelte uniformsdele blive beskrevet.


Kepi med ponpon, svejf, kordon og fangsnor
Det første husarregiment bar som hovedbeklædning en såkaldt schachtelhue, der var en høj cylinderformet sort hue med hvid besætning og en hvid fjer. I begyndelsen af 1800-tallet blev huen forsynet med skygge og med årene blev den lavere. I 1870 fik den, den nuværende facon og blev herefter betegnet: kepi.

Den oprindelige fjer blev til en svejf, der fastgøres til kepien med en ponpon. Svejfen er for officerer af hvide bøffelhår, mens den for det øvrige personel er af hvide hestehår. På kepien er anbragt en såkaldt kordon, der er en snor anbragt på tværs over kepien. Kordonen skulle oprindelig holde sammen på schachtelhuen, men er i dag kun til pynt.

Til hest sikres kepien af en fangsnor, der er fastgjort bag på kepien og rundt om halsen på husaren. Kordon og fangsnor er af guld for officerer og hvide for øvrigt personel.


Husarjakke
De oprindelige husarer var iklædt en kort lyseblå jakke med hvid snorebesætning. Denne jakke blev betegnet dolman. Dolmanen havde på brystet en tætsiddende række vandrette snore. Snorebesætningen skyldes, at den ungarske folkedragt ikke havde knaphuller, og at tøjet derfor blev holdt sammen med snore og runde snapper eller pinde.

I 1870 blev dolmanen afskaffet og erstattet af den nuværende husarjakke. Hvor en dolman kun gik til bæltestedet har en husarjakke lange rundgående skøder som en almindelig jakke. Yderligere er snorebesætningen på brystet mere simpel på husarjakken, idet den består af fem vandrette snore med en nedhængende sløjfe i hver side.

Dolmanens oprindelige lyseblå farve er bevaret for husarjakken. Snorebesætningen er sølv for officerer og hvide uldsnore for øvrigt personel.

Den rigtige forklaring på jakken's snorebesætning er, at den stammer fra den ungarske folkedragt. Imidlertid har den også haft den militære betydning, at snorene på brystet kunne sammenlignes med et skelets ribben, hvorved husaren kom til at virke ekstra skræmmende på en modstander i kamp.


PelsPels
I den ungarske folkedragt indgår en pelstrøje. Denne er en stofjakke, der er foret med pelsværk, således at man kan se pelsværket ved ærmerne, på kraven samt langs kanterne. Pelstrøjen kunne tages på i koldt vejr, eller den kunne hænges over skulderen i godt vejr.

Denne pelstrøje har lige siden 1762 indgået i den danske husaruniform. Den har altid været rød og med samme snorebesætning som dolmanen/husarjakke. Den betegnes pels og bæres i dag næsten altid over venstre skulder, men kan også fortsat bæres "påtrukket".

Officererne bærer en karmoisinrød pels med sølvsnore af samme type som husarjakken fra 1870. Øvrigt personel bærer en højrød pels med hvide snore. Denne besynderlige forskel mellem officerspelsen og det øvrige personels pels skyldes den engelske kong Edward VII. Kongen, der var gift med kong Christian IX´s datter prinsesse Alexandra, var æresoberst i Gardehusarregimentet.

I 1870 ved afskaffelsen af den gamle dolman og indførelsen af husarjakken blev pelsen afskaffet. Dog kunne beholdningerne af pelse fortsat anvendes indtil de var slidt op. Kong Edward (på det tidspunkt stadig prins af Wales) foreslog dog pelsen genindført, men kun for officerer. Dette kunne lade sig gøre, da officererne som selvbeklædere selv skulle betale deres pelse. Den nye officerspels blev udformet som husarjakken.

Pelsen for sergentgruppen og menige fra før 1870 er fortsat under "opslidning" og findes derfor stadig. Begge typer pelse er forsynet med bæresnore, der anvendes til fastholdelse af pelsen, når den bæres hængende på venstre skulder. Disse bæresnore kaldes mantequets.

Selvom pelsen primært skulle beskytte husaren mod dårligt vejr, havde den også en militær funktion. Den blev båret på venstre skulder, og beskyttede derved husarens venstre side under kamp til hest. Denne var ellers ubeskyttet, når husaren førte sin sabel i højre hånd og holdt hestens tøjler i venstre hånd.


Husarridebukser
Til uniformen bæres lyseblå ridebukser med en hvid stribe i ydersømmen. De lyseblå bukser blev indført i 1822. Før den tid anvendtes snævre bukser i forskellige farver. De oprindelige fra 1762 var ligeledes lyseblå, men fra ca. 1774 til 1822 anvendtes mest gule bukser.


Husarridestøvler
Til den ungarske folkedragt hørte korte støvler af blødt læder. Støvleskafterne blev holdt oppe af en snøre, der blev bundet foran for oven på støvleskaftet. Ved oprettelsen af husarregimentet i 1762 blev der anvendt støvler af denne type. Siden 1889 har Gardehusarregimentet anvendt almindelige sorte ridestøvler, der dog til minde om den oprindelige snøre er forsynet med en hvid kant og en roset på støvleskaftets overkant. Til støvlerne bæres almindelige spændesporer.

SabeltaskeSabeltaske
Den ungarske folkedragt havde meget snævre bukser, hvorfor der ikke var plads til bukselommer. I stedet havde ungarerne en pose bundet i livremmen, hvor personlige fornødenheder kunne opbevares. Denne pose blev også en del af den militære husaruniform. Den blev efterhånden forsynet med en hård forside, der blev udsmykket med den regerende monarks kronede navnetræk.

Danske husarsabeltasker findes med alle kongelige navnetræk fra kong Frederik V til dronning Margrethe II. Som lette ryttere blev husarerne ofte anvendt som ordonnanser. I denne funktion var sabeltasken meget anvendelig til opbevaring af de ordrer og meldinger m.m.,
Officersabeltaskerne er udført i et overdådigt sølvbroderi, mens øvrigt personels tasker er i uld. Tasken bæres i tre bæreremme i livremmen således at tasken vender skråt bagud til venstre.

Sablen bæres i en fjerde rem umiddelbart foran bæreremmene til sabletasken. Heraf navnet sabeltaske og ikke sadeltaske, som nogen fejlagtigt betegner den.


Sabel

Den oprindelige lette, krumme husarsabel blev i 1843 afløst af en fælles ryttersabel for alle danske rytterregimenter. Denne sabeltype anvendes stadig dog i en lidt lettere udgave end den oprindelige sabel model 1843.


Valrap

Over sadlen bæres en såkaldt valdrap. Dette er et klæde med den regerende monarks navnetræk. Bortset fra navnetrækket har denne valdrap ikke været ændret væsentligt siden 1762.

SnekketøjI dag anvendes en almindelig sadel af Gardehusarregimentet. Oprindeligt red man ikke på en sadel, men på en opbygning af træ og læder. Denne var ikke særlig køn og blev derfor skjult af et pænt broderet tæppe med det kongelige navnetræk. Selvom der i dag anvendes sadler, der godt kunne tåle at ses, anvendes der af historiske grunde dog stadig valdrap over sadlen.


Snekketøj

Gardehusarregimentets sadeltøj er udsmykket med små muslingeskaller, der kaldes kauriskaller. Disse stammer fra en flodmunding i Afrika og blev under betegnelsen snogepander indført ved regimentet i 1787.

Ud over at se pænt ud har disse muslingeskaller haft den militære betydning, at de har beskyttet hesten mod sabelhug.