Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
23. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Danske soldater anerkendes for deres indsats under insider-angreb 
AFGHANISTAN, Kabul: Ni danske soldater modtager Combat Action Badges for deres indsats under et insider-angreb i august, som sårede 16 og kostede en amerikansk generalmajor livet. Danskerne hjalp med at nedkæmpe skytten og ydede førstehjælp til de sårede.
28-11-2014 - kl. 08:00
Af Palle Hvirvelkær og Søren Lindhardt

Thorsten_1
Thorsten Lossin var udsendt som militærrådgiver på de afghanske militærskoler i Kabul og indgik desuden som en del af det mobile support-team. Det var i den funktion, han blev involveret i hændelsen den 5. august. (Privatfoto)

- Get down, get down, get down!

Tirsdag den 5. august i Qargha-lejren i udkanten af Kabul. Det Mobile Support Team fra Hærens styrke i Kabul havde fået til opgave at varetage sikkerheden i forbindelse med, at en række repræsentanter fra amerikanske firmaer og en gruppe højtstående officerer fra ISAF-hovedkvarteret skulle besøge Qargha-lejren i den vestlige del af Kabul.
Daværende major Thorsten Lossin og hans kolleger havde i ugen op til besøget rekognosceret i lejren og forberedt de ydre omstændigheder inden selve besøget.

- Vi er på vej til den sidste destination, som er et afsluttende møde, da en af gæsterne hiver nogle plancher frem og holder et improviseret foredrag med forslag til problemløsninger for forsamlingen. Jeg står fire-fem meter derfra med front væk fra gruppen og sikrer mod det, jeg betragter som den farligste retning, mens han taler. Delingsføreren har lige sendt en gruppe soldater af sted til den næste destination, så vi er tre danskere og to australske finskytter tilbage på stedet. Yderligere to danske sanitetsfolk er på tilkald nogle få hundrede meter væk. Besøgsdeltageren når lige at sige ’are there any questions?’ Og så bliver der ellers åbnet ild mod os på klos hold, fortæller Thorsten Lossin.

- Fuck! Det sker bare ikke det her.

I ly for kugleregn
Skuddene kommer i salver af to og tre skud, og det er meget højt. Umiddelbart tror Thorsten, det er en af de besøgende, som har leget med sikringen på sit våben og fyrer skud af ved en fejl. Men skyderiet bliver ved.

- ’Get down, get down, get down’ råber jeg, mens jeg knæler ned, afsikrer og søger efter mulige mål med geværet. Lyden forplanter sig mellem bygningerne, så det er umuligt at høre, hvor skuddene kommer fra. Folk danser nærmest rundt, mens de bliver ramt af skud og prøver at undgå at blive ramt. Jeg råber, så højt jeg kan; ’get over here’, for at få folk til at løbe i min retning, så jeg kan dække dem og sende dem gennem en dør om bag en tyk mur.

Man skal gennem et lille skur for at komme til døren gennem muren, og Thorsten råber, skubber og trækker nogle fysisk ind i skuret.

- På det tidspunkt ser jeg, at der ligger en såret person på jorden i ”kill zone” og vinker til mig, mens han råber ’I´m hit! I´m hit!’ Skuddene rammer i jorden omkring ham, men der er ikke noget, jeg kan gøre. Jeg ved endnu ikke, hvor skuddene kommer fra. Jeg ser op på de tre mand på taget ”T”, Johnno og James, der ligger med kun hovedet og geværerne over sandsækkene. Jeg råber til dem: ’Where are they shooting from?’ ’We don´t know!’ er meldingen.

Thorstens kollega ”T” har travlt på radioen med at få kaldt kollegerne, der blev sendt i forvejen, tilbage til deres position. Han siger til dem, at de skal være forsigtige, når de nærmer sig.

Adskillige såret af skud
Thorsten får de sårede ind i skuret. Dem, som selv kan løbe eller gå, sender han videre i sikkerhed på den anden side af muren.

- Jeg ser en amerikansk soldat, der har en pistol. Jeg giver ham en hurtig sikringsretning: ’Go and secure that way!” Soldaten, som er officer, kommer et par minutter senere tilbage og råber ’I am hit in the ass, I am hit in the ass!’ Jeg ser hurtigt, at det ikke bløder. Han er skudt gennem fedtet i ballen, og jeg sender ham tilbage for at sikre, selvom han er ramt, og det gør han, fortæller Thorsten.

Inde i skuret prøver han at få et overblik over de andre såredes tilstand.

- Jeg siger til mig selv: ’Nu er det dig, Thorsten. De her mennesker er afhængige af dig.’ Der er et totalt overload i hjernen. Man når tusind ting på ingen tid, og jeg prøver at udstråle, at jeg er 100 meter-mester i det her. Det er vigtigt for de sårede, at jeg virker rolig, og at jeg handler. Når jeg ser sårene siger jeg; ’it´s nothing, no worries, nothing serious’ for at berolige folk. Virkeligheden er måske en anden.

En amerikansk soldat er ramt i armhulen, men det bløder ikke ret meget, og Thorsten sender ham videre. En afghansk oberst er ramt i hånden, i siden af maven, og han har et strejfskud startende i panden op gennem håret.

- Han har været heldig. Indgangshullet i siden ligner en lille Mercedes-stjerne. Ved siden af ham sidder afghansk general, som er ramt gennem skinnebenet. Han bløder kraftigt og er helt askegrå i hovedet. Jeg må skaffe nogle forbindinger og et tourniquet.

Tegning

Thorsten står få meter fra delegationen, da skyderiet begynder. Han prøver at få folk til at komme hen mod ham, så han kan få dem om på den anden side af den store mur via et lille skur. Grafik: Heri H. Niclasen

Løber mod truslen
Thorsten kravler uden for skuret igen og råber til kollegaen ”T” og et par australiere, hvor skuddene kommer fra. Kollegaerne befinder sig på et tag bag nogle sandsække, og de svarer, at det kommer inde fra huset.

- Jeg venter på et ophold i skuddene. Det kan umuligt blive ved med den intensitet. ’Bliver det virkelig ved? Nu må det snart stoppe,’ tænker jeg.

Foran huset, som er cirka 15 meter fra Thorsten, er der en lille betonmur formet som et L. Den ene side af L’et fører mod skuret, og Thorsten vurderer, at de ikke kan ramme ham fra vinduerne, hvis han dukker sig bag den. Men der er 5-6 meter over til muren, hvor han kan blive set.

- Det virker unaturligt at løbe lige mod truslen, og jeg når at tænke på mine børn og hustru, der skal undvære deres far og mand, hvis jeg bliver ramt. Jeg slår det ud af hovedet, og da der endelig kommer pause i skyderiet, løber jeg. Jeg sigter mod et vindue, til jeg er nede bag muren. Der fra kan jeg komme frem til et sted, hvor australierne på taget kan kaste forbindinger ned til mig.

Tilbage i skuret får Thorsten standset blødningen ved at lægge et tourniquet om den såredes skinneben. I mellemtiden er flere kommet til for at hjælpe, og der bliver ikke skudt mere.
En af kollegerne, ”M”, har set et geværløb stikke ud fra en smal sprække i et tophængslet vindue, og sammen med to udenlandske soldater skyder han mod vinduet. Da de gennemsøger huset, viser det sig, at de har ramt skytten, som var iklædt en afghansk militæruniform. Skytten er hårdt såret, og ”M” giver ordre til, at nogle afghanske soldater skal hjælpe skytten, mens ”M” og de to udenlandske kolleger gennemsøger resten af huset. Fem minutter senere er skytten død.


Thorsten_2

Thorsten Lossin og 8 kolleger fra det mobile support team har modtaget stor anerkendelse for deres indsats den 5. august. (Privatfoto)

Veluddannede soldater, der tør tage kampen op


Da det hele var overstået, kørte Thorsten og hans kolleger som de sidste mod deres lejr. De kunne ikke komme direkte ind, for ambulancer og quad bikes med bårer kørte sårede i pendulfart frem og tilbage mellem helikopterlandingspladsen og lejrens medical centre. Der var konstant fem-seks helikoptere enten på landingspladsen eller i luften.

- Det var vildt, det der var sket. En af mine kammerater, ham som sad på taget, kom hen og klappede mig på skulderen og sagde, ’er du ok, sømand?’ Jeg så ned af mig selv, og jeg var rød af blod på mine knæ og hænder. Vi lavede et hurtigt eftersyn fra top til tå, men jeg var ikke selv blevet ramt, fortæller Thorsten.

Et par timer efter havde Thorsten og kollegerne for første gang lejlighed til at se hinanden i øjnene og tale om det, de lige havde oplevet ved et såkaldt after action review, hvor man taler tingene igennem og deler erfaringer med hinanden.

- Stemningen var høj på en måde, for vi vidste, at vi havde leveret en god indsats. Lige præcis den dag var vi helte. Vi gjorde noget for andre, vi reddede liv og førlighed, det er vel det, en helt gør? Grunden til at vi kunne være helte den dag, er jeg ikke i tvivl om. Det er den gode uddannelse, vi får hjemmefra og vores fantastiske, tør jeg godt sige, gode enkeltmandsfærdigheder. Det virker bare. Det ligger i kroppen, og man skal ikke tænke på alt muligt. Man handler bare, fortæller Thorsten.

- Jeg lærte meget om mig selv den dag. Jeg lærte, hvor jeg selv står, når tingene spidser til. Jeg tør tage kampen op, og det er noget, jeg kan sige på alle de danske soldaters vegne, som var med den dag.

”You danes did well yesterday”
Størstedelen af de danske soldater, der deltog i opgaven, kommer fra det Mobile Support Team opstillet af Opklaringsbataljonen på Bornholm. I dagene efter modtog de mange klap på skulderen, og adskillige udenlandske generaler lagde vejen forbi danskernes lejr for at takke for deres indsats. En canadier, en englænder og den amerikanske generalmajor, som senere indstillede de danske soldater til et Combat Action Badge, inviterede dem til ISAF-hovedkvarteret for at takke dem personligt.

- Den canadiske general sagde, at han nødigt ville møde danske soldater på Hans Ø ved Grønland. ’Now we have seen what you are capable of’, citerer Thorsten med et smil.

- En pensioneret amerikansk oberst fra sydstaterne, som nu som er civil, var med derude. Han kom hen til mig dagen efter og sagde; ’you know what, Thorsten? We are brothers in arms now, you and me’ og klappede mig på skulderen. ‘You danes did well yesterday.’

Generalmajor: I var med til at forpurre en katastrofe
Den 2. oktober fik fem af soldaterne et synligt bevis på amerikanernes påskønnelse. En af ISAF-missionens travleste generaler, den amerikanske generalmajor Kevin R. Wendel, havde sat mere end en time af til at møde de danske soldater. Han holdt en kort tale, inden han tildelte de involverede soldater det amerikanske Combat Action Badge. I sin tale roste generalmajor Wendel danskerne for deres indsats og takkede dem for at være med til at forpurre en af de største katastrofer i ISAF’s historie.

- Jeg er rigtig glad for, at et land som Amerika anerkender og påskønner vores indsats. Det betyder rigtigt meget. De var der, de så os i aktion, og de så, hvad vi gjorde. Jeg skylder dog at sige, at vores danske general Morten Danielsson var god til at tage sig af os efter hændelsen. Han inviterede os på morgenmad, så han kunne høre lidt om, hvad der var sket. Det er første gang nogensinde, jeg og de andre drenge er steget til et morgenbord med en stor krammer fra en general, smiler Thorsten.

Gruppefoto

Generalmajor Kevin R. Wendel og chefen for det danske bidrag, Morten Danielsson, sammen med modtagerne af Combat Action Badge. (Foto: Hærens styrke i Kabul)

Mange tommelfingre opad
I dag er Thorsten Lossin tilbageført til graden kaptajn, som han også var før udsendelsen til Kabul. Han arbejder med kompetenceudvikling af folk, som skal udsendes, i Hærstaben i Karup. Det var også i Hærstabens hovedkvarter, han fik sin anerkendelse og et Combat Action Badge ved en mindre højtidelighed den 7. november. Om kort tid skal han fortælle sin historie på et nyt kursus, som netop handler om ”insider threats”, og hvorfor man ikke må sænke paraderne på missioner som den i Afghanistan.

- I et land som Afghanistan vil der vil altid være nogen, som ikke vil os det godt. Nogen man ikke kan stole på. Omvendt så handler missionen om at opbygge gensidig tillid til hinanden. Vores samarbejdspartnere i Afghanistan løser en stor sikkerhedsopgave, og det er vigtigt, at vi møder hinanden i øjenhøjde. Men hvis vi tager våbnene fra dem, hver gang vi er i nærheden, hvad nytter de så? Heldigvis er det kun et fåtal, som vil os til livs, vi får mange tommelfingre opad, og de fleste trækker i samme retning som os. Men det er de få, som gør det vanskeligt for os at operere og støtte det afghanske folk, og derfor vi bruger rigtigt mange ressourcer på egen beskyttelse, når vi er ude. Det er det som er forskellen på os og mange andre velmenende organisationer, siger Thorsten.

Badge
Combat Action Badge (Foto: Søren Lindhardt)

 ___________________
Combat Action Badge 
 
Anvendes i den amerikanske hær som anerkendelse af soldater, som personligt har været i kamp.

Badgen blev indført i 2005 for at kunne hædre soldater fra alle tjenestegrene i den globale krig mod terror. Derved var det nu muligt for alle grene af den amerikanske hær at modtage en anerkendelse, hvor det tidligere kun var muligt for infanteriet og sanitetsenheder.

Badgen består af en bajonet og en håndgranat, som symboliserer aktiv indsættelse mod en modstander. Egekransen symboliserer styrke og loyalitet.