Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
22. maj 2013

Indholdsområde

 
Povl Ankers dårlige dag. 
- Marineinfanterist for en dag -
13-06-2012 - kl. 08:28

Det stolte skib Povl Anker har i mange år sejlet til og fra Bornholm uanset vejr og vind, og de fleste der har været på lejrskole på Bornholm, vil have stiftet bekendtskab med Østersøens arbejdshest. Den 10. maj 2012 var dog Povl Ankers rigtig dårlige dag. Ikke alene var skibet udsat for et sammenstød med et andet skib, men kemikalietransporten ombord væltede sin last af klor ud over bildækket, samtidig med at brandsluknings-anlægget strejkede, og alle redningsbåde gik i baglås. Et større sammentræf af uheld til havs, er ikke set siden Titanics jomfrurejse.

Redningsberedskab til søs
Redningsberedskab til søs.

For de værnepligtige ved Opklaringsbataljonen, der var om bord på Povl Anker var der heldigvis tale om en øvelse. Hærens søsterværn, Søværnet, har i en årrække sammen med de andre nationer der omgiver Østersøen arrangeret den årlige øvelse BALTIC SAREX, som omhandler samarbejde om redningsindsats til havs. Søværnet havde i den forbindelse anmodet Opklaringsbataljonen om at stille personel til figurering af sårede på Povl Anker, og 1.Eskadron kunne stille hele HBU styrken til støtte herfor.

Klokken 0700, den skæbnesvangre dag, trådte HBUérne punktligt an ved Krydstogtskaj på Rønne Havn, for at stige ombord på Povl Anker. Efter en kort instruks fra skibets Kaptajn, stod den endnu lystige flok af søfolk, enkelte repræsentanter fra Flyvevåbnet, og de for en dag udnævnte Marineinfanterister ud fra havnen. Sammen sejlede de ud til stævnemødet (i bogstaveligste forstand) med den svenske skolecoaster Wartena. Klokken 1000, helt i overensstemmelse med øvelsesoplægget, ”stødte” de to skibe sammen 12 sømil syd for Rønne. Povl Ankers besætning iværksatte deres redningsprocedure, hvor de blandt andet skulle opgøre hvor mange sårede og tilskadekomne der var på de forskellige dæk. De sårede udgjordes af Bataljonens HBU’ere, der af øvelsesledelsen var blevet fordelt med rund hånd på skibets dæk, iført orange overlevelsesdragter og matchende redningsvest.

Skibets besætning gennemførte deres procedurer, og havde fået styr på situationen hvilket gav de mange sejlende beredskabsenheder tid til at ankomme til scenen. Et challenger fly fra Flyvevåbnet kredsede stødt over os, og en controller styrede helikopterne ind til dæk syv, agter, hvor HBU Marineinfanteristerne, blev hoistet op i sikkerhed.

Evakuering når det er nemt
Evakuering, når det er nemt.

Ret beset lyder det jo meget nemt at blive evakueret med helikopter. Der kommer en reder og giver dig en sele på, og det eneste du skal tænke på er at holde armene ind til siden. Det må da siges at være at være simpelt. Ikke desto mindre så det ud som om, at det var lidt mere kompliceret end som så.

Evakuering når man skal gøre det selv
Evakuering, når man skal gøre det selv.

Efterhånden som de frygtløse soldater nærmede sig rederen og blev spændt fast på linen, stod betænkeligheden at læse i de koncentrerede ansigter. Tanken om, at blive hejst ca. 50 meter op over havoverfladen, kun fastholdt af en strop nylon, hvor det eneste der skiller dig fra en kort flyvetur afløst af en kold dukkert, er at du holder armene nede, var ved at gøre sit indtog. Heldigvis havde alle hørt efter, og gjorde som de var blevet instrueret om, og de speedbåde som lå i beredskab under scenen for hoistene, blev ikke indsat.

Er du nu sikker på den strop holder
Er du nu sikker på den der lille strop holder?

Visse vasse, hvad mener du med at der er langt ned
Visse, vasse! Hvad mener du med, at der er langt ned?

En noget speciel oplevelse for Bataljonens HBU personel, der fik en helt anden og meget reel baggrund til Brand-Miljø-Redning uddannelsen de også gennemførte samme uge. Tak til Søværnet, for at invitere til en anderledes øvelse, og håber vi ses igen til næste år.

Sådan ser det ud når søværnet holder øvelse
Sådan ser det ud, når Søværnet holder øvelse.